blaq skal forsøge at lede AGF til en førsteplads i 8. sæson af POWER Ligaen.

blaq: "Vi er kommet for at vinde"

blaq og resten af AGF er blandt holdene i den 8. sæson af POWER Ligaen, og her er mandskabet klar til at kæmpe om førstepladsen.

På mandag starter den 8. sæson af POWER Ligaen, og heriblandt finder vi AGF,  som vandt sidste sæson af C4 Ligaen.

Nu skal AGF forsøge at forsvare titlen, men det kan godt gå hen og blive svært i den kommende sæson. Dust2.dk har derfor fået en snak med holdets IGL, blaq, og blandt andet hørt, hvem han ser som de stærkeste modstandere.

Hvad er status på jeres hold - performer og udvikler i jer som i gerne vil?

Jeg er tilfreds med måden hvorpå vores spil har udviklet sig. Der er ingen tvivl om, at vi har været ustabile, når det kommer til vores performance, men vi har arbejdet målrettet på at finde en opskrift hele holdet kan forholde sig til og respektere. Jeg tror, måden vi gør tingene på i AGF er en meget sund måde, på trods af vi først nu er begyndt at levere nogle sjove resultater.

I er forsvarende mestre i Power Ligaen. Synes du, at det putter ekstra pres på jeres skuldre i den kommende sæson?

Jeg synes bestemt ikke, at det sætter et pres på vores skuldrer. Det er lykkedes at skabe en fed dansk liga med hype, højt niveau og nogle fede personligheder, så jeg ser frem til en utrolig konkurrencedygtig sæson, hvor vi får muligheden for at bevise, vi kan levere et stabilt niveau.

Hvem ser du som jeres stærkeste modstandere i kampen om titlen?

Jeg tænker, at det nye Brutalis er et stærkt hold, fordi jeg ved, at de kan skyde skarpt igen. GoldenGitte har så mange ting at byde på, så det bliver klart et hold, vi ser frem til at spille imod. Men jeg synes ærligt, det er svært at sige, fordi vi nu sidder med en liga, hvor der er hold som Ambush og Esport Partner, der helt sikkert også kommer til at spille flot. Vi kommer til at gå ind til hver eneste kamp med samme tilgang. Vi er kommet for at vinde.

Hvilket hold, som på papiret burde ligge i den nederste ende, tror du kan volde flest problemer for topholdene?

Jeg tror gutterne fra Atlando og Hobro Vikings ikke må undervurderes. De skal nok presse alle dem, som de møder i løbet af ligaen.

Programmet for POWER Ligaen finder du her.

AGFs startfemmer lyder som følger:

  • Danmark blaq
  • Danmark Kristou
  • Danmark zeq
  • Danmark TMB
  • Danmark CeyL
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.