
Husk at du stadig kan kæmpe med om 1.337 kr. i DPL Danger Zone
Blot et par dage efter at Valve lancerede deres nye mod, Danger Zone, annoncerede vi her på Dust2.dk en ny hub for de spillere, der allerede subscriber til os på FACEIT. Efter en start med flere kampe, har det knebet lidt med antallet af kampe.
Derfor har du stadig mulighed for at kæmpe med om førstepræmien, hvor vi garanterer 128 tick servere, anti cheat og udelukkende danske spillere. Hver kamp tæller 16 spillere, og for nu er det kun muligt at spille solo. Vinderen af Danger Zone hubben i december, kan se frem til 1.337 kroner.
I skrivende stund fører Guppy- an med 1.035 point efter tre sejre i otte kampe. Derefter følger spillere som Umduguaeaa (1.020 point), Slyde-_- (1.019 point) og Re1ax- (1.018 point), så det er stadig tæt, hvor en spiller som FEZ-_ med blot et game, ligger nummer otte med hans 100% sejrsrate.
FACEIT er selv i gang med at teste Danger Zone, og det samme kommer vi til, så vi lytter meget gerne til feedback løbende - især på leaderboardets point-system, der ser således ud:
- +5
- +3
- +3
- +2
- +2
- +1
- +1
- 0
- 0
- 0
- 0
- -1
- -1
- -2
- -2
- -3
Udover ovenstående point er der yderligere +1 point pr. kill du får i kampen. Dvs. at du samlet får 3 point til leaderboardet, hvis du fx bliver nummer 7 i en kamp men har fået 2 kills.
Hvis du allerede er subscriber, skal du bare klikke på banneret herunder og joine Danish Pro League - DZ. Hvis du ikke allerede er subscriber, kan du nemt og hurtigt blive det ved at trykke på banneret og derefter trykke subscribe ude til højre.
Du skal dog tilføje Danger Zone som et nyt spil på FACEIT, hvilket du gør inde under 'Games', som du finder ved at trykke her.