
device bekræfter: Ude resten af året
device kommer ikke til at spille flere officielle kampe i 2017, det har den danske stjerne netop bekræftet via sin Twitter-profil. Det er dog stadig ikke kendt af offentligheden, hvad device præcist fejler, og hvorfor lægerne mener, han skal holdes ude indtil 2018.
Dust2.dk kunne tidligere i dag afsløre, at Astralis overvejer at trække sig fra ESL Pro League Finals i Odense, da de ikke må bruge dennis i stedet for device, som ifølge vores oplysninger er ude resten af året.
Det er nu bekræftet, og det er derfor helt sikkert, at Astralis kommer til at spille med stand-in til både ESL Pro League Finals og ECS Finals, hvis danskerne altså stiller op.
Begge events afholdes i december måned, men det ser ikke ud til, at danskerne får lov til at bruge dennis. Han måtte ikke spille gruppespillet i ECS med Astralis, og derfor brugte de Pimp, og ESL ser heller ikke ud til at give sig.
Det viser et Tweet fra Ulrich Schulze, som er Senior Vice President hos ESL:
Der forventes en afklaring omkring Astralis' startfemmer til både EPL og ECS Finals snarest.




























