
JLK har afgivet sit medejerskab af Astralis
Under dagens pressemøde, hvor millionsatsningen RFRSH Entertainment blev præsenteret, lød det, at JLK, også kendt som Jakob Lund Kristensen, er medejer af RFRSH.
Det kan dog medføre nogle problematikker i forhold til, at Astralis og RFRSH kan have forskellige dagsordener og interesser i deres samarbejde. Det kommer dog ikke til at ske, da han har afgivet sit medejerskab af Astralis, det fortæller han til Dust2.dk.
Vi stillede ham nemlig spørgsmålet efter pressemødet, om der ikke kunne opstå interessekonflikter, og det er netop derfor, at han har afgivet sit medejerskab af Astralis for at blive medejer af RFRSH.
Han fortæller dog til Dust2.dk, at han skal lave mange af de samme ting, da han i Astralis arbejdede med netop det kommercielle, og det kommer han også til hos RFRSH. Så han er ikke helt færdig med de fem danske spillere endnu.