
mEKO ude - gade og tabac0 joiner Singularity
Man kan godt sige, at en transferrokade er igang på den danske scene. De seneste uger har ex-SK, Tricked og Alpha Gaming skiftet spillere eller hold ud. Nu er tiden så kommet til det danske hold Singularity.
Det danske mandskab har den seneste måned kun haft fire spillere i deres aktive lineup, og derfor har jagten på en femte spiller været i fokus. Holdet har nu fundet den rigtige startfemmer, som dog betyder, at Manfred "meko" Lindberg må forlade holdet.
Grunden til dette er, at man har valgt at hive to nye spillere ind på holdet. Den ene spiller er Nicklas "Gade" Gade, som holdet brugte som reserve i Dust2.dk eOddset Kinguin Cuppen. Den anden tilføjelse er den tidligere Tricked spiller, Kristian "tabac0" Simonsen.
Matthias "carnees" Hyldegaard udtalte følgende til os om udskiftningen:
Meko er et enormt stort talent og jeg og drengene under ham virkelig alt det bedste. Han er 16 år og har aimmæssigt rigtig meget at byde på. Så selvom han er svensk, var det en svær beslutning at skille sig af med ham. I sidste ende valgte vi dog sådan, da kommunikationen haltede bagefter. Vi skulle hele tiden skifte mellem dansk og engelsk, og det skabte forvirring. Vi spillede sideløbende med gade, og var rigtig tilfredse med det han viste os i pracc.
Da nyheden så kom ud om at tabaco og hectoz ikke længere var en del af Tricked, faldt kabalen endelig på plads for os. På den korte bane byder fremtiden på kampe i forskellige ligaer. Det er dog uden tvivl POWER LAN, der holdes fokus frem imod, da vi her har mulighed for at måle os med de bedste på den danske scene.
Singularity består nu af følgende fem spillere:
Wisti "zeptonL" Holst
Dennis "sycrone" Nielsen
Kristian "tabac0" Simonsen
Matthias "carnees" Hyldegaard
Nicklas "Gade" Gade
Det store mål for det unge Singularity-hold er det kommende danske event, POWER LAN, hvor de skal deltage ved siden af hold som Astralis og Dignitas i CS:GO Mesterskabet. Holdet ligger lige nu på en andenplads i CS:GO Danmark Ligaen med fire sejre og en uafgjort.