Vi søger en underviser til CS:GO ved Hobro/Randers. En af vores undervisere har fået flere timer på andre opgaver i vores hus og derved står vi nu og mangler en mand, som kan varetage ialt 6 timers aften undervisning fordelt fast på 2 dage om ugen. Du vil varetage undervisningen i samarbejde med en LOL underviser som står for de elever som på skolen er mere til LOL. Derudover har vi en anden opgave tirsdag eftermiddag lidt nord for Randers, som også skal dækkes ind. Der kan komme flere timer ind med opgaven i form af events og lign. Tidligere i år har skolen f.eks. været til dreamhack og npf.
Vi søger desuden en underviser til Nordsjælland. Frederviksværk/Helsinge området. Det er en fast aften opgave som skal dækkes ind, her er der også dækket ind på LOL undervisningen med en af vores andre undervisere. Opgaven vil muligvis blive udvidet med flere timer.
Om os:
eSport Service er et firma som specialiserer sig i eSport undervisning. Vores firma har specialiseret sig i eSport undervisning, foredrag, esport konsultation samt talentudvikling/scouting. Vi udvikler os løbende, sparrer meget internt, opbygger undervisningsmateriale, afvikler interne forløb til at udvikle vores undervisere samt prøver at opbygge en høj generel standard indenfor esport undervisning på tværs af landet.
Hvad forventer vi af dig:
Du har en solid hold-baseret eSport erfaring fra utallige timer bag skærmen. Vi fortrækker, du har erfaring fra absolut højeste niveau, men det er ikke noget krav. Du er god til at formidle dig samt lære fra dig, en pædagogisk baggrund er et stort plus.
Du er helst over 20 år(Alder er en fordel i vores branche).
Yderligere oplysninger: Du er velkommen til at kontakte administrerende direktør Michael Rüsz på telefon 71 46 92 52 eller email
[email protected] for uddybende spørgsmål.