Frag Out Esport søger caster og streamer
2. april 2022 kl. 15:09
lmartinl
FragOut er en ung organisation som i sidste sæson kom flyvende fra start, hvor vores første hold nogensinde gik direkte ind og vandt Metal CS:GO Ligaens 1. division.

Til dagligt drives FragOut af vores sportsdirektør Martin, vores esport ansvarlige & head coach Kenni samt vores strategiske partner Victor.
Ud over ledelsen har vi under organisationen pt. et CS:GO hold samt en assistent træner/ analytiker, som skal deltage i den kommende sæson af Power Liga samt eventuelle kvalifikationer. Hertil ønsker vi løbende at udvide organisationen med flere hold og flere spiltitler.

Caster:
Som vores caster vil du være FragOut's ansigt udadtil. Vi søger derfor en person der brænder for esport og som elsker at se og kommentere på noget godt CS.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv være med til, at udvikle organisationen, så vi kan forfølge vores vision. Vi er en ung organisation og leder derfor efter en, som har lyst til at tage med på rejsen sammen med os. Du vil få masser af mulighed, for at påvirke dine arbejdsopgaver og få indflydelse på hvordan dit arbejde kommer til udtryk på vores Twitch-kanal. Vi ønsker nemlig også at hjælpe dig i din udvikling som caster / streamer.
Vi ser gerne at du er i stand til at opsætte, starte og køre en stream. Vi hjælper dig selvfølgelig med opsætning i starten, hvis du ikke har erfaringen, men det er kun et plus, hvis du allerede nu har styr på dette.
Hvis du kan komme med inputs til opslag, der har forbindelse til kampene, så er det meget velkommen! Man har som caster ofte en god fornemmelse for, hvordan man kan bygge en stemning op før kampen og ligeledes hvordan et opslag kan lyde efter en kamp alt efter hvordan resultatet blev og hvordan stemningen på streamen har været. Det er dog IKKE et krav, at du bidrager til disse opslag!

Streamer:
Som streamer under FragOut vil du komme til at streame via vores Twitch-kanal. Vi er ikke låst på bestemte spiltitler, men vi ser gerne at det passer under en organisation som beskæftiger sig med kompetitiv esport.
Du som streamer skal kunne dig selv som en del af organisationen, da vores koncept og vision skal afspejles i vores streams. Det vil sige, at du skal have lysten og viljen til at fremme FragOut’s brand, samt vise et godt eksempel udadtil, når der streames. Upassende adfærd på streamen vil ikke blive tolereret!
Vi leder derfor efter en streamer til organisationen, som kan være med til at holde gang i vores Twitch-kanal, når vores nuværende hold ikke spiller kampe. Dette skal øge vores engagement og kontakt med vores følgere og community.

Vi er meget åbne for forskellige scenarier, alt efter hvad du har lyst til. Vi har f.eks. tænkt på at starte et ”stream-team”, som kunne fungere lidt som vores øvrige hold, men som er mere aktiv på Twitch og som også streamer, uden at det behøver at være kampe eller træning, men mere for at interagere med Twitch-kanalen.
En anden mulighed er at fungere som individuel streamer og eller caster, hvor du på en mere aktiv måde, er organisationens ansigt udad til via Twitch.
Vi vil selvfølgelig se ind muligheden for at aflønne dig på sigt, hvis samarbejdet er tilfredsstillende for begge parter og giver mening for både dig og Frag Out Esport.

Vi ser gerne at du er:
Fyldt 18 år.
Ansvarlig og moden omkring sit område og arbejdsopgaver.
Udadvendt og let at snakke med.
Positiv og energisk.
Villig til at hjælpe med at udvikle FragOut som organisation.
Klar på at fremme vores brand samt dig selv på sociale medier.
Har tid til at ligge nogle timer i projektet ugentligt.

Hvis en af de ovenstående roller kunne være noget for dig, eller hvis du ønsker at høre nærmere, så kontakt os via en af vores sociale medier, vores hjemmeside eller mail:
fragoutesport.gg/contact/
facebook.com/FragOutEsport
twitter.com/FragOutEsport
Mail: [email protected]
#1(Med 1 svar)
2. april 2022 kl. 15:22
stenvang
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Held og lykke med det hele. og håber i finder det i søger. Dog lidt sjovt at man har både
strategiske partner og sportsdirektør men kun 2 spiller med en faceit acc.
gyazo.com/1a07809ca769718071a33373f195f98b

Plus så springer i lidt fra Dansk til Engelsk i ny og næ :) måske find 1 ting og så hold ved det.
#2(Med 0 svar)
3. april 2022 kl. 19:46
lmartinl
Hej Stenvang,
Tak for at gøre os opmærksom på at, linket til spillernes Faceit-profil mangler på 3 af spillerne. Alle vores spillere har selvfølgelig Faceit profil, men linket er vist forsvundet på nogle af dem - det er nu rettet.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.