
Grib chancen for at spille mod Astralis til NPF
Når små 5000 mennesker fra d. 14-16 oktober indtager Fredericia Messecenter for at game i en hel weekend, så bliver det med fem meget prominente gæster.
I dag har Astralis nemlig afsløret, at de kommer til Danmarks største LAN. Det er dog ikke de 15.000 kroner i præmiepuljen der lokker, for holdet skal slet ikke deltage i CS:GO turneringen.
I stedet kommer Astralis med en bod på 64 kvadratmeter, hvor de blandt andet vil præsentere deres nye merchandise, skrive autografer og spille 1on1 og 2on2s mod deltagere fra publikum.
Derudover vil der også være mulighed for at bestemme hvilket design deres nye AKRacing gaming stol skal have, og vinde flotte præmier hvis man deltager.

Vi har længe gået med tanken om at lave noget for de danske fans, som ikke kun er 1-2 timer hos en partner. Derfor har vi til NPF købt vores eget standområde, hvor det weekenden igennem vil være muligt at møde holdet, træneren og folkene bag samt for første gang købe vores merchandise på dansk jord.
Vi kommer med en del nyt merchandise samt muligheder for at deltagere og tilskuere kan påvirke kommende produkter, som vi har i støbeskeen. Der vil være signing sessions, Q&A, 1on1, 2on2 og selvfølgelig andet lir.
Udtaler Frederik Byskov til Dust2.dk.

På spørgsmålet om betydningen af de danske fans svarer han.
Vi har ikke været til en eneste større event i år, uden at vi har mødt danskere der er kommet for at heppe på os, og dén støtte er svær at sætte ord på. Det betyder sindssygt meget for os, specielt i perioder hvor det måske ikke går så godt, at vi har en base af trofaste fans, der støtter os og er med os. Vi glæder os altid helt vildt til at komme ud og møde vores fans, og når vi er i Danmark er det bare lidt mere specielt.
Programmet Astralis har lagt for weekenden er som følger:
- Fredag
- 16:00 - 18:00 Standen åbner og spillerne kigger forbi
- 18:00 - 19:00 Signing session
- 19:00 - 21:00 1v1 & 2v2
- 21:00 - 22:00 Standup på hovedscenen
- 22:00 - 24:00 1v1 & 2v2
- Lørdag
- 10:00 - 12:00 Standen åbner og spillerne kigger forbi
- 12:00 - 13:00 Signing session
- 13:00 - 14:00 Q&A med holdet
- 14:00 - 17:00 1v1 & 2v2
- 17:00 - 18:00 Signing session
- 18:00 - 19:00 Konkurrencer og andet lir
- 19:00 - 20:00 Q&A med holdet
- 20:00 - 22:00 1v1 & 2v2
- Søndag
- 10:00 - 12:00 Standen åbner og spillerne kigger forbi
- 12:00 - 14:00 1v1 & 2v2