POWER ranking: To nye hold rykker ind i top 10
Endnu en måned er fløjet forbi, og den blev for langt de flestes vedkommende afsluttet i Bella Centeret til Copenhagen Games. Derfor er denne måneds top 10 også blevet lettere forsinket, da der tit i efterdønningerne på større danske LANs kan være flere hold, der vælger at trække stikket, som vi blandt andet har set Ambush gøre det, og selvfølgelig at medarbejderne her på sitet også lige skal have tid til at komme sig ovenpå strabadserne.
Toppen er der ikke rykket så meget rundt på, det er mere i bunden, hvor der er nye ansigter at finde i blandt, og så er gamle ansigter forsvundet ned blandt boblerne.
Den matematiske oversigt med startfemmere findes her, og den kan til enhver tid tilgåes fra menuen på Dust2.dk. Ønskes adgang via mobiltelefonen skal du blot tilte din telefon, så fremkommer den.
Og nu til den officielle danske CS:GO POWER top 10 liste, hvor vi som vanligt har boblerne med først. Det er de hold, der kraftigt appellerer til at rykke op. Rækkefølgen blandt boblerne er tilfældig.
Boblerne
- Serenic
- North Academy
- Lyngby Vikings
- Spirifex
- Dark Origin
- AGF
- Atlando
- ex-Odense
Top 10
10. (Ny) Ignite - 50 point (Ny) HLTV #90
Ignite har i den seneste måned vist flot spil, hvilket også sender dem direkte ind i top 10. Ignite vandt blandt andet Hungry.dk Master Cup #1, hvor de vandt 2-0 i finalen over ex-Odense. Til Copenhagen Games skulle Ignite tidligt i kvalifikationen til Main møde Sprout. Her viste Ignite tænder og det var derfor et tæt opgør, som de tabte 20-22 og 11-16. I B røg de ud i slutspillets anden runde efter nederlag til Kingpins fra Norge.
Officiel startfemmer:
- wezx
- funtz
- Nodios
- zeq
- Lucky
Nævneværdigt resultat: Vinder af EMASTERS Hungry Master Cup #1
Optur: Coachen fra Højby!
Nedtur: Smider en føring mod Sprout
9. (-1) LPSP - 136 point (-4) HLTV #137
LPSP har været rigtig aktive i flere forskellige online turneringer i marts måned, hvor de blandt andet sikrede sig en andenplads i GameAgents Cup #1, efter de led et 2-1 nederlag til Squared. LPSP sluttede marts måned af med at deltage i Copenhagen Games, hvor de røg ud af kvalifikationen til Alternate i anden runde. I B-turneringens slutspil slog LPSP slet ikke igennem, selvom de startede med en sejr mod Dead Pixels. Herefter blev det dog revet ned af Nexus, 4-16.
Officiel startfemmer:
- PERCY
- smF
- netrick
- HECTOz
- holzt
Nævneværdigt resultat: Andenplads i GameAgents Cup #1
Optur: Sponsoreret af nedrivningsfirma til CPH Games
Nedtur: Rev kun sig selv ned
8. (Ny) Great Danes - 140 point (Ny) HLTV #71
Great Danes blev annonceret i marts, og de startede ud med en 3.-4. plads i Hungry.dk Master Cup #1. Herefter stod den på Copenhagen Games, hvor Great Danes fik mange til at spærre øjnene op. I kvalifikationen til Main slog de nemlig først Defusekids ud, hvorefter LDLC blev sendt hjem med en 16-1 sejr på sidste map. NOREG slog dem dog i B, hvor Great Danes gik hele vejen til semifinalen, men her var Rogue for stærke.
Officiel startfemmer:
- b0ychild
- blameF
- Remoy
- KolibrieN
- alexsomfan
Nævneværdigt resultat: Slog LDLC 16-1
Optur: alexsomfan har de største guns på scenen.
Nedtur: Troede han...
7. (+2) Squared - 159 point (+29) HLTV #82
I marts måned blev GoldenGitte hentet af Squared, som skifter fokus fra Serbien til Danmark. Holdet har i marts vundet GameAgents Cup #1, da de besejrede LPSP i finalen, mens Squared også spillede sig videre til den lukkede kvalifikation til DreamHack Masters Marseille. Her løb de ind i North i første kamp, og selvom Squared gav god modstand, tabte de 0-2. Til CPH Games røg Squared ud til WASD i første runde af kvalifikationens slutspil, og i B-turneringen tabte de til Fragsters i ottendedelsfinalen.
Officiel startfemmer:
- KS
- Basso
- haste
- TeSeS
- sjuush
Nævneværdigt resultat: Kvalificeret til DH Masters Marseille Closed Qualifier
Optur: Basso tiltrækker de kvindelige tilskuere
Nedtur: Ejeren går mere op i kvindeholdet
6. (-2) Fragsters - 402 point (-63) HLTV #45
Det gik ellers så godt for Fragsters i ESEA MDL Season 27, men da de sidste kampe glippede blandt andet mod Sprout og Virtus.pro, gik de glip af playoff pladserne og ender dermed på en 16. plads i denne sæson. De vandt dog Thunderpick Invitational #1 over blandt andet SuperJymy, KPI og Royal Bandits. Yderligere har de slået HAVU, Epsilon, GODSENT, Kinguin og AVANGAR i Bets.net Challenger, hvorpå de har sikret sig plads til Bets.net Masters, der spilles i Kiev i Ukraine i den kommende uge. Til Copenhagen Games endte Fragsters i B-turneringen, hvor det blev til en 5.-8. plads efter et nederlag til Nexus.
Officiel startfemmer:
- stavn
- dragoNfly
- torben
- Bubski
- refrezh
Nævneværdigt resultat: Kvalificeret til Bets.net Masters
Optur: Holdet har virkelig fundet melodien med Bubski og refrezh.
Nedtur: ...online.
5. (+1) Tricked - 436 point (+16) HLTV #55
Efter Tricked har fået AnJ om bord igen, har det været svingende med resultaterne, det er gået både godt og skidt. De lever stadig i Hellcase Cup 7, ForceDrop.net Cup 1 samt Legend Series #5. Til gengæld er de ude af CSGO.Net Cup 2, CSGOFAST.com Cup 3, og X-BET.co Invitational 2. Til Copenhagen Games endte de lige udenfor pladserne, der gav adgang til Main turneringen, efter et nederlag til Imperial og endte med at blive sendt ud af B-turneringen af Vexed.
Officiel startfemmer:
- Console
- Lukki
- Ryxxo
- Inzta
- AnJ
Nævneværdigt resultat: 2-0 mod Rogue
Optur: Blev inviteret til Copenhagen Games
Nedtur: Nej vent, det var Kinguin...
4. (+1) OpTic - 511 (+71) HLTV - #36
Den danske trio i OpTic har i marts fået gang i både ESL Pro League og ECS, hvor førstnævnte er den liga, det klart går bedst i. Her har holdet fået syv sejre hjem og en enkelt overtidssejr i hus ud af 12 mulige kampe. I ECS er det dog kun blevet til to sejre ud af seks mulige. Så har holdet også forsøgt sig med kvalifikationen til DreamHack Masters Marseille, hvor de sikrede sig plads i den lukkede kvalifikation, hvor de da også gik hele vejen til i finalen i den lukkede, men måtte se sig slået på målstregen af Renegades, som tog pladsen foran dem. I IEM Sydney 2018 kvalifikationen blev det til et exit i semifinalen mod compLexity.
Officiel startfemmer:
- cajunb
- gade
- k0nfig
- ShahZaM
- stanislaw
Nævneværdigt resultat: Ligger nummer fire i ESL Pro League
Optur: k0nfig kan få sin nye bil til en god pris
Nedtur: Bliver nok ikke betalt med præmiepenge
3. (-) North - 800 point (-30) HLTV #14
North var afsted til IEM Katowice, hvor endestationen for dem blev i elimination-kampen i deres gruppe, og her måtte de se sig slået ud af turneringen af NiP. I ESL Pro League er det blevet til seks sejre ud af 14, og derfor skal de oppe sig, hvis de skal videre til LAN-finalerne. North var inviteret til den lukkede DreamHack Masters Marseille kvalifikation, som de dog lige præcis glippede, da de tabte den afgørende kamp til Space Soldiers. Heller ikke Copenhagen Games gik som mange fans nok havde håbet på, da de blev slået ud af de senere vindere fra Imperial, i semifinalen. North fik dog hentet en invitation i land til Bets.Net Masters, som spilles den kommende uge i Ukraine.
Officiel startfemmer:
- MSL
- aizy
- Kjaerbye
- mertz
- valde
Nævneværdigt resultat: 2-0 mod Heroic i Katowice
Optur: Viser nu flaget til Copenhagen Games
Nedtur: Ikke længere tier 1 hold
2. (-) Heroic - 900 point (+40) HLTV #15
Heroic startede måneden ud til IEM Katowice, hvor det blev til et exit i gruppespillet, da de tabte til rivalerne fra North. Pladsen i ECS glippede desværre også for dem, da GODSENT slog dem ud i lowerbracket finalen. I ESL Pro League ligger Heroic lige over spærregrænsen til LAN finalerne, men her er der mange runder endnu, så intet er sikkert her. DreamHack Masters Marseille kvalifikationen glippede også for dem, da de blev sendt ud af Valiance. Holdet var blevet inviteret direkte til Copenhagen Games og mange havde nok set dem som vindere af det store LAN. Her fik de dog kamp til stregen af blandt andet Sprout og kom derfor ikke den direkte vej til finalen. Trods en sejr over Imperial i gruppespillet, så endte de med at spille mod dem i finalen, hvor de ikke kunne gentage successen. Heroic har stadig en mulighed for at kvalificere sig til IEM Sydney 2018, da de deltager i GG:Origin, der har et enkelt spot til turneringen.
Officiel startfemmer:
- niko
- Snappi
- MODDII
- es3tag
- RUBINO
- JUGi (bænket)
Nævneværdigt resultat: Finalist til CPH games
Optur: Har Danmarks bedste AWP spiller...
Nedtur: ...på bænken.
1. (-) Astralis - 1000 point (-) HLTV #5
Det pt. bedste danske hold er ikke overraskende Astralis, der trods et exit i semifinalen til IEM Katowice, nok er mere end tilfredse med resultatet, når de har haft så kort tid til at spille Magisk ind på holdet. Til gengæld går det rigtig godt for dem i både ECS, hvor de ligger i toppen med intet mindre end 12 sejre ud af 12 og ESL Pro League, hvor de ligger i top 3 og har dermed en ret god chance for at komme videre til offline finalerne. De fik ikke en direkte invitation til IEM Sydney, men det stoppede da ikke Astralis fra at gå igennem den lukkede kvalifikation dertil med tre relativt nemme sejre, og vi får derfor igen Astralis at se 'down under', hvor de sidste år endte på en 3.-4. plads.
Officiel startfemmer:
- gla1ve
- Magisk
- Xyp9x
- dupreeh
- device
Nævneværdigt resultat: Ubesejret i ECS
Optur: Astralis er klart Danmarks bedste hold
Nedtur: For gode til alle andre