POWER Blog: Pimp forlod selv Liquid, da han var mentalt brugt op

Så er den professionelle gamer, Pimp, tilbage med en ny blog. Han har flittigt blogget om sin tilværelse hos Liquid i USA, men nu er det slut, og det skal der selvfølgelig berettes om. Han har brugt bloggen som reflektering over sine udfordringer og problemer derovre, og vi kommer derfor helt ind under huden på den danske gamer.

Så gik den ikke længere; min tid i Team Liquid er slut. Et valg jeg selv har truffet, og et valg der skulle vise sig at være langt sværere at håndtere, end jeg på forhånd havde forestillet mig.

'Its a first', forstået på den måde, at jeg aldrig selv har forladt et veletableret hold i min karriere. Jeg har før prøvet at få en venligt skub ud mod min vilje, og det er naturligvis aldrig rart, men jeg må ærligt indrømme, at den her er mindst ligeså svær at kapere. Nu tænker du nok hvorfor, og det skal jeg med glæde fortælle dig!

Denne blog skulle helst ende ud i at blive spændende læsning for dig, men omvendt har den også det formål at agere som en slags selvreflekteringsprocess for mig - og reflekteret, er der blevet.

Mentalt brugt op

Som man har kunne læse sig frem til i de tidligere blogs, har mit ophold hos Liquid været en meget turbulent oplevelse for at sige det mildt. Der har været problemer fra starten, og jeg føler aldrig rigtig, vi formåede at have en periode, hvor alt bare spillede. De problemer er noget, der tager hårdt på ens mentale tilgang til tingene, specielt når de står på over en længere periode. Forbedringerne var minimale i mange tilfælde, og følelsen af, at der hele tiden opstod nye problemer så snart et givent var løst, lå altid og lurede i kulissen.

Det har taget rigtig hårdt på mig, først og fremmest fordi jeg føler, jeg selv har gjort, hvad jeg kunne for at bidrage til at løse hvad end specifikke problemer vi nu måtte snakke om. Jeg kan kun snakke for mig selv, men der vil nok for de fleste komme et tidspunkt, hvor man ikke længere kan kapere det. Det loft nåede jeg desværre for nyligt, hvilket spiller en rigtig stor rolle i, hvorfor jeg har valgt at forlade Liquid.

Jeg rejste til Los Angeles i August 2016 med mod på det hele, og en forventning om det her skulle blive rigtig godt. Den forventning blev dog hurtigt manet til jorden af en benhård virkelighed. Vi havde aldrig vores hooney moon periode, og bolden rullede aldrig helt for os. Det var en hård virkelighed lige pludselig at befinde sig i, specielt så langt hjemmefra.

Jeg forberedte mig rigtig meget mentalt på at rejse til Los Angeles i første omgang. Jeg har en bred og super dejlig vennekreds hjemme i Danmark, og at undvære folk, jeg tilbragte 365 dage med om året, er naturligvis ikke nemt. Dertil kommer min familie, som jeg naturligvis også skulle indstille mig på at se sjældent. Denne forberedelse er jeg i dag rigtig glad for jeg foretog mig, ellers tror jeg ikke jeg havde holdt så længe.

Jeg hader at tabe, og vi tabte meget i forhold til, hvor meget vi burde tabe. Det faktum, holdt op mod alt ovenstående, sled rigtig hårdt på mig. Som i nok kender det fra jeres egen dagligdag, så vokser små problemer sig altid større, hvis man taber, eller er frustret over ting i en længere periode, og det var lige præcis tilfældet i Liquid.

Jeg fastholdt min tro på, at alt nok skulle vende, og at hvis jeg arbejdede endnu hårede og gjorde det endnu bedre, så skulle det hele nok løse sig. Den tvangstanke, om man vil, holdt jeg fast i rigtig længe, og jeg arbejede hårdt for at forbedre mine ting og mit spil. Resultaterne var meget blandede - forstået på den måde, at jeg personligt følte, jeg spillede godt og blev en bedre spiller, men det vigtigste af det hele, resultaterne og sejrene udeblev, så det føltes nyttesløst.

Jeg begyndte så småt at miste troen på tilværelsen derovre, og det skulle bare vise sig at være en glidebane, jeg ikke kunne stoppe. Jeg arbejdede stadigvæk rigtig hårdt, spillede rigtig meget og gjorde alt jeg kunne for at være der i min support-rolle på holdet, men det var ikke helhjertet, som det havde været før. Det var uden troen på, at de 2 timers Deathmatch rent faktisk vil gøre en forskel.

Det ene tog det andet, og lige pludselig var mit ellers positive og motiverende mindset, skiftet ud med negative tanker. Tanker der  eksempelvis kunne være noget ala. "Hvorfor har jeg givet alt op, familie, venner, fritid, for at sidde her og tabe". Tanker, jeg kan fortælle jer, påvirker en, i hvert fald mig, hårdt.

Det gjorde mig samtidig mindre engageret i at løse de mange problemer, vi havde på holdet. I stedet for aktivt at vælge mine kampe og være en del af processen, meldte jeg mig simpelthen ud. Jeg sagde ikke så meget og lod egenligt bare tingene stå til. Et karaktertræk, der for mig, lægger meget fjernt, og som i virkeligheden nok gav udtryk for, hvor slemt det egentlig stod til.

Det sidste skud fejlede

Tilføjelsen af Stanislaw i stedet for Hiko var for mig ligesom sidste chance. Det ville uden tvivl hjælpe på en del problemer, vi havde, og af samme årsag besluttede jeg mig for at give det et sidste skud. En beslutning jeg et eller andet sted er stolt af, for jeg kunne på daværende tidspunkt lige så godt have givet op, men det ville jeg ik'!

Realiteten viste sig desværre igen at være benhård, nogle ting var forbedret, andre var forværet, og lagt sammen så var min sindstilstand mere eller mindre uændret. Alle de frustrationer og negative tanker, der var bygget op i løbet af de 8 måneder, og som jeg i starten totalt havde formået at håndtere, tog over. Der er også nogle enkelte konkrete ting, som har haft stor betydning for min beslutning om at sige stop, ting jeg dog gerne vil holde mellem Liquid og jeg.

Sportsligt fungerede vi som hold simpelthen ikke, resultaterne udeblev, og det betyder alt for mig. Jeg spiller for at vinde, og jeg vil gøre alt i min magt for det kan lade sig gøre, men jeg nåede samtidig et punkt, hvor jeg ikke følte, jeg kunne gøre en forskel mere.  Min rolle som support-spiller begrænsede mig, hvilket som sådan er fint, hvis det fører til sejre, men omgivelserne omkring mig føler jeg svigtede. Savnet til familien, vennerne, og den hjemmelige ro tog til, og jeg besluttede mig derfor for at sige fra.

Jeg snakkede med ejerne af Liquid og forklarede dem mine tanker, og heldigvis var de meget forstående, selvom de gerne så, jeg blev. Det samme gjorde jeg til Zews, vores coach, som ligeledes var meget forstående, men også gerne så jeg blev hængende. Et stort tak skal i øvrigt lyde til ham - han er den bedste CS person, jeg nogensinde har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med. Jeg er sikker på, at Liquid nok skal få succes på et tidspunkt, hvis han forbliver ombord. Ligeledes skal der lyde et stort tak til Liquid og folkene bagved, som har håndteret det hele på bedst tænklige måde.

Beslutningen om at sige fra har naturligvis også en del konsekvenser, både karrieremæssigt og på det personlige plan. Karrieremæssigt er det en meget uvis fremtid, jeg går i møde. Indseelsen af at Liquid ikke længere var rigtig for mig, havde intet at gøre med jeg hellere vil være et andet sted. Jeg har ingen back-up plan, og jeg ved ikke, hvor vinden bærer mig hen.

Jeg kan kun håbe tingene flasker sig for mig, og at potentielle bejlere stadigvæk har den samme tro på tingene, som jeg selv har. Lige netop det faktum, at jeg ikke ved, hvad min fremtid indebærer, er også noget, der på et personligt plan spiller et pus. Jeg som menneske af natur kan godt lide, når der er styr på de overordnede ting, specielt mit arbejde og min beskæftigelse.

Spontanitet mm. har jeg altid været glad for, men kun til en hvis grænse. Følelsen af ikke at ane, om jeg igen spiller på et hold igen om en måned, to eller tre er ikke just rar. I teorien ved man jo aldrig, om man kommer tilbage på toppen, dog er det noget, jeg har stor tiltro til mig selv nok skal komme til at ske før eller siden.

Jeg håber det har været spændende at læse med, og jeg håber det har givet et lidt bedre indblik i, hvad der udefra set, må betragtes som et meget turbulent ophold. Jeg fortyder intet, og jeg er evigt taknemmelig for at have fået chancen for at bo og opleve USA & Los Angeles på nærmeste hold. På samme måde er jeg evigt taknemmelig for jeg kan vende tilbage til Danmark, og forhåbenligt etablere et liv her igen!