Opret Log ind
ESL justerer Pro League formatet
Turneringsarrangøren har justeret formatet for ESL Pro League slutspillet som følge af community feedback.
Skrevet af: Amalie    27. juli 2021 19:30      

Det er ikke længere muligt at spille sig direkte i semifinalen, som mousesports gjorde det ved EPL S10.

ESL har justeret ESL Pro League formatet forud for sæson 14, der skydes i gang den 16. august.

I det gamle format dystede de fire gruppevindere om to pladser direkte i semifinalernerne, mens taberne af disse kampe fik plads i kvartfinalerne.

I det nye format er disse Play-In-kampe afskaffet. Alle gruppevinderne får i stedet plads i kvartfinalerne. Det er altså ikke længere muligt at spille sig direkte i semifinalen.

Nummer to og tre i hver gruppe starter i round of 12, hvor de kæmper om en plads i kvartfinalen. Der er således stadig tre hold, der går videre fra hver gruppe og dermed fortsat i alt 12 hold i slutspillet.

Ændringerne i formatet for ESL Pro League slutspillet sker som følge af community feedback og er implementeret i enighed med holdene og spillerne forud for den fjortne sæson.

LÆS OGSÅ
ESL Pro League grupper udtrukket: Astralis og Heroic i samme pulje

#1 rask
2021-07-28 11:44
Bliver fedt at se gruppevinderne i en ekstra kamp - forhåbentlig med upsets til følge!
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere