Der var rigeligt kampe i POWER Ligaens divisioner onsdag aften.

Tophold buldrer videre

Onsdag var der igen kampe i divisionerne, og her fortsatte et førerhold dominansen, mens

Endnu en spilledag i POWER Ligaens divisioner løb af stablen onsdag aften, og her blev der igen gjort rent bord for 2. division B's førerhold forsinket5.

I aftenens tre kampe mod først HDE.WILD, derefter Catchii og til sidst Femmøller.Main, nåede modstanderne ikke på noget tidspunkt op på to cifre på scoreboardet, og forsinket5 kunne derfor smække yderligere ni point på kontoen.

Det er nok til at sende dem alene i front af divisionen med seks point ned til Obliviate eSport på andenpladsen.

Gået i stå efter god start

Onsdag aften bliver nok også en aften til glemmebogen for et af holdene i 2. division A. Multihunters Elite er ellers kommet godt fra start med fem sejre ud af fem mulige. På det seneste har det dog knebet med sejrene, og onsdag aften blev det til tre sviende nederlag til Avalance Evolve, eSpuma Academy og Kronjyllands Talent * 3F.

Multihunters Elite er dog ikke i fare for at ramme bundplaceringerne endnu, da Cerebrum.GG er nærmeste forfølger, 12 point efter på 7. pladsen.

Ubesejret fortsætter stimen

Vi runder af i 4. division B, hvor HYDR fortsatte den imponerende stime, de har gang i denne sæson. Før onsdagens kamp var de ubesejrede, og det er de fortsat, efter Rydhave Slots Efterskole 4 blev sendt ud af serveren med cifrene 16-4.

HYDR topper divisionen skarpt efterfulgt af Catchii McQueen på andenpladsen med tre point færre.

Du kan dykke ned i alle divisioner, statistikker og meget mere om POWER Ligaen og divisionerne ved at klikke her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.