Billede fra IEM Katowice 2018.

TV 2 PLAY lancerer ny CS:GO-kanal

TV 2 skruer op for dækningen af CS:GO med en ny kanal på mediets streamingtjeneste TV 2 PLAY.

I oktober, november og december kan du på TV 2 PLAY konstant se CS:GO, da streamingtjenesten opretter en helt ny kanal dedikeret til at sende CS:GO.

Det betyder også, at TV 2 skruer op for dækningen af CS:GO, da den nye kanal kommer til at huse blandt andet gruppespil til de store turneringer, som TV 2 hidtil helt har undladt at sende.

Vi oplever stadig stor interesse for vores turneringer med Counter Strike på TV 2 ZULU, og derfor ønsker vi at levere endnu flere transmissioner. Det passer rigtigt godt til vores strategi på TV 2 PLAY, at vi nu tilbyder flere sendedage til den yngre målgruppe på CS:GO. Der er mange danske hold, der klarer sig godt lige nu, og her i efteråret kan vores seere nu følge de danske hold og spillere i de fleste turneringer på vores platforme - ikke kun finalerne, siger Allan Hvid, der er redaktionschef på TV 2 SPORT.

Selvom de ekstra udsendelser rykker væk fra TV 2 ZULU bliver det fortsat med velkendte ansigter som JERN, rizc og vnG på skærmen, når TV 2's nye CS:GO-kanal sender.

De afgørende kampe sidst i turneringerne kan fortsat ses på TV 2 ZULU.

Den nye CS:GO-kanal går i luften i dag den 29. september, og det kræver et abonnement på TV 2 PLAY, hvis du vil have adgang til kanalen.

#1(Med 0 svar)
29. september 2020 kl. 15:34
Joethepro
Fedt!
#2(Med 0 svar)
29. september 2020 kl. 15:41
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Sindssygt nok!
#3(Med 3 svar)
29. september 2020 kl. 15:54
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Øv at det nu ikke kun er fodbold der efterhånden kræver speciel abonnement men også CS :(. Var ellers lige så glad for at kunne se det på Zulu!
#4(Med 1 svar)
29. september 2020 kl. 15:58
munkefar
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Der er desværre en grænse for, hvor meget plads vi kan få på ZULU til at sende CS. Men vi skruer faktisk også op på ZULU, så hvis du ikke har PLAY, så vil du stadig få adgang til endnu mere CS:GO på ZULU end du har fået tidligere :)
#5(Med 0 svar)
29. september 2020 kl. 15:59
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Se dét var fedt! Tak for informationen - jeg fortsætter med at støtte på Zulu!
#17(Med 0 svar)
29. september 2020 kl. 22:29
dannigizmo
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Adgang til Zulu er vel i bund og grund også et specialabonnement. Der sker i hvert fald ikke meget på mit fjernsyn på den kanal, når jeg nu ikke gider betale for pakken. :)
#6(Med 4 svar)
29. september 2020 kl. 16:01
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Har lige afmeldt mig TV2 play live. Er det kun tv2 play uden live det kræver? Live er simpelthen for dyrt i forhold til hvad andre konkurrenter tilbyder.
#7(Med 0 svar)
29. september 2020 kl. 16:04
JinXXX
Kræver live
#14(Med 1 svar)
29. september 2020 kl. 18:43
fLix8
140 kroner for alle Tv2's kanaler og programmer uden reklame er vel fint? Har netop valgt det frem for at købe en TV Pakke, da de koster kassen i forhold til det skrald de alligevel sender.
#15(Med 0 svar)
29. september 2020 kl. 19:01
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Så er vi jo bare uenige. Tv2genudsendelse (zulu) og tv2 er ik noget jeg gider betale så meget for.
men nej jeg har heller ikke noget andet flow tv da jeg også synes det er pisse dyrt.
#20(Med 0 svar)
30. september 2020 kl. 08:12
Patman
Evt del med en ven. :)
#8(Med 0 svar)
29. september 2020 kl. 16:16
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg. Er. Vild. Med. Det!!!
#9(Med 8 svar)
29. september 2020 kl. 16:24
tobach
Lidt forvirrende.. er det en kanal eller blot live-udsendelser via TV2 Play? Det lyder ikke helt som en "kanal".
Ikke for at være negativ, men det virker sgu lidt misvisende

Det er måske en specifik sendeflade der udelukkende viser CS:GO?
#10(Med 7 svar)
29. september 2020 kl. 16:40
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det er faktisk begge dele. TV2 har "kanaler" på TV2 Play, og det er en af dem, der bliver dedikeret til CS. På den pågældende kanal kommer vi udelukkende til at vise CS.

Du kan læse mere her: omtv2.tv2.dk/nyheder/2020/09/meget-mere-counter-st..
#11(Med 6 svar)
29. september 2020 kl. 16:55
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Som jeg har forstået det, bliver kanalen fyldt ud med re-runs af aktuelle turneringer og legendariske kampe - som jeg har forstået det.

Kan du gøre os klogere (man skal passe på med at stikke snuden frem 😅)?
#12(Med 0 svar)
29. september 2020 kl. 17:00
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Lige på det punkt må jeg være svar skyldig. Jeg er ikke helt klar over, hvordan kanalen virker, når vi ikke er live. Men umiddelbart - og det er ikke sikkert, jeg har ret - så er fordelen, at kanalen kan være slukket, når vi ikke sender.
#13(Med 4 svar)
29. september 2020 kl. 17:39
munkefar
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Vi arbejder på at fylde den så meget som muligt, men der vil sandsynligvis være dage, hvor der er slukket. Det er work in progress.
#16(Med 2 svar)
29. september 2020 kl. 22:07
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Er det muligt at købe adgang til den cs kanal uden at man får TV2 og alle de andre ligegyldige kanaler? Hvis jeg skal slippe 140 kr. for noget jeg kun bruger 5-10% af så bliver det et nej tak herfra. Gider ikke tvinges til at købe "pakker" hvor jeg kun skal bruge dele af pakken.
#18(Med 0 svar)
29. september 2020 kl. 23:43
munkefar
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Ikke endnu, men jeg sender gerne din forespørgsel videre til de relevante kolleger, der sidder og strikker den slags sammen.
#19(Med 0 svar)
29. september 2020 kl. 23:46
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Så enig! Det kunne være fedt. Vil så gerne støtte dansk CSGO TV og det de gør. Men prisen man skal slippe kontra at kunne se det gratis giver simpelthen ikke mening.
#21(Med 0 svar)
30. september 2020 kl. 10:34
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Tak for svar.

Jeg ser gerne, at kanalen kører re-runs af klassiske kampe og turneringer. Det er altså ret lækkert at kunne have noget kørende, også selvom det ikke er live :)
#22(Med 0 svar)
30. september 2020 kl. 10:58
JawBreaker
Jeg forstår ikke at TV2 ikke prøver af med at kunne købe den separat. Jeg vil gerne se CS på Zulu, men ikke for så mange penge som et TV2 Play Live abbm. koster. Så ser jeg det bare på YouTube eller Twitch.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.