Opret Log ind
freddieb indstillier karrieren
Den 26-årige svensker har hold som Epsilon, GODSENT og GamerLegion på CV'et.
Skrevet af: Sander    4. august 2020 08:53      

freddieb vil fremadrettet dedikere sin tid til universitetet.

Det er slut med at se freddieb på nogle af de bedste svenske hold, da den 26-årige spiller har opgivet drømmen om en karriere som professionel CS:GO-spiller, og derfor lægger han nu musen på hylden.

freddieb slog sit navn fast tilbage i 2016, da han var en del af Epsilon, sammen med spillere som REZ og draken.

Holdet blev blandt andet nummer tre til PGL EU Minor, og året efter, på dansk grund, snuppede freddieb og Epsilon en delt 5.-8. plads til Copenhagen Games.

Senere bød karrieren på ophold i GODSENT og Red Reserve, men freddieb, der i 2017 havde en rating på 1,07, slog aldrig for alvor igennem og derfor lod pladsen hos Sveriges to tophold, fnatic og NiP, vente på sig.

Senest var han at finde i GamerLegion sammen med spillere som nawwk og hampus. Holdet nåede sit toppunkt i februar i år, da GamerLegion lå nummer 34 på verdensranglisten, men i marts gik holdet i opløsning.

Og det er det sidste, vi har og kommer til at se til freddieb, der forlader CS:GO for at fokusere på universitetet.

freddiebs rating igennem karrieren:

  • 2015 - 0,96
  • 2016 - 1,01
  • 2017 - 1,07
  • 2018 - 1,04
  • 2019 - 1,04
  • 2020 - 1,05
#1 wake
2020-08-04 09:13
Synd imo. Spændende spiller, men det kommer vi nok til at se langt mere af i fremtiden subtoppen der falder fra.
Some thing's just not meant to be.
#2 whitebear22
2020-08-04 15:24
Man får vel også nok af “lige ved og næsten” med tiden - freddieb har jo set den ene holdkammerat efter den anden få chancen på større hold 🤷🏼‍♂️
#3 wake
2020-08-04 16:23
Ja må være trist :D
#4 MrBlond
2020-08-04 17:27
+1
#5 MrBlond
2020-08-04 21:28
Har sku aldrig rigtig fulgt med hans Karriere. :D Men, alt held og lykke på Uni. :)
#6 Kristja
2020-08-04 23:17
Med en alder af 26, og en del år på cvet i subtoppen. Så virker det som en fornuftig og velovervejet beslutning!
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere