Gen.G videre til finalen
I går aftes mødtes Gen.G og Liquid i den Nordamerikanske udgave af cs_summit 6. Der var intet mindre end en finaleplads på spil, da holdene tog hul på den vigtige consolidation finale.
De to amerikanske tophold indledte gårsdagens kamp på Nuke, hvor Liquid ved stillingen 10-13 påbegyndte en slutspurgt, for at tage deres manglende seks runder, og få en overordnet 1-0 føring i hus. På Mirage udlignede Gen.G til 1-1 ved at vinde deres eget map pick.
Decider mappet måtte altså i brug, og her blev det endnu en gang tæt mellem Nordamerikas nummer tre og to med en snæver 9-6 føring til Gen.G ved sideskiftet. Det blev dog Gen.G, der løb med sejren på Vertigo, hvor s0m leverede en flot 2.10 rating.
Senere i dag afgøres finalen, hvor Gen.G skal op imod Evil Geniuses, som er gået ubesejret gennem hele turneringen.
Liquid indtager tredjepladsen, som giver dem 1750 RMR-point og en pengepræmie på godt 79.500 kroner. Holdet har 600 RMR-point fra StarLadder Major samt 1300 point fra Road to Rio, og vil, uanset resultatet af finalen i morgen, fortsat være det amerikanske hold med flest point.
Præmie- og pladsfordelingen til cs_summit 6 Nordamerika ser således ud:
- 1. plads: EG / Gen.G ~ 146.000 kroner + 2000 RMR-point
- 2. plads: EG / Gen.G ~ 106.000 kroner + 1875 RMR-point
- 3. plads: Liquid ~ 79.500 kroner + 1750 RMR-point
- 4. plads: 100 Thieves ~ 60.000 kroner + 1625 RMR-point
- 5. plads: Cloud9 ~ 43.000 kroner + 1500 RMR-point
- 6. plads: FURIA ~ 30.000 kroner + 1375 RMR-point
- 7.-8. plads: Chaos ~ 16.500 kroner + 1187,5 RMR-point
- 7.-8. plads: MIBR ~ 16.500 kroner + 1187,5 RMR-point