
MIBR vinder brasiliansk derby - Wildcard holder fokus
Mandag klokken 09:00 blev dag tre ved årets udgave af PGL Bukarest skudt i gang. Mandagen startede med opgørene FOKUS mod Wildcard og MIBR mod Legacy.
Begge opgør endte 2-1 samlet. Det var det brasilianske derby mellem MIBR og Legacy, der sluttede først, og det var MIBR, der trak det længste strå. Det var dog ikke en brasilianer, der førte an på serveren i det brasilianske derby, men i stedet MIBRs unge russer, kl1m.
Den 20-årige MIBR-spiller sluttede kampen med 50 kills og en samlet rating på 1,09. Det var især på opgørets tredje og afgørende map, Nuke, at russeren var i topform. Her ramte han 18 kills og en rating på 1,41, da han og MIBR sikrede den samlede sejr i serien med en sejr på 13-9.
Forinden havde MIBR også vundet det første map i serien, Inferno, som var kl1m og kompagnis eget mapvalg. MIBR vandt med cifrene 13-10 på opgørets første map. Inden MIBR afgjorde det hele på Nuke, udlignede Legacy til 1-1 i serien med en 13-7-sejr på Mirage.
Netop Mirage var det sidste map i serien i den anden af mandagens to tidlige kampe mellem FOKUS og Wildcard. Her sikrede Wildcard sig den samlede sejr med en 13-7-sejr, og er dermed også 2-1 i den samlede stilling, ligesom MIBR.
Wildcard fik ellers en skidt start på opgøret mod FOKUS, da de indledte serien med et stort nederlag på 2-13 på deres eget map, Nuke. De rejste sig dog efterfølgende - først med en overtidssejr på Inferno og til sidst med sejren på Mirage.
FaZe er på plads
De næste kampe ved PGL Bukarest er de to sidste 1-1-kampe, B8 mod 3DMAX og NRG mod EYEBALLERS. De to kampe er allerede startet.
Mens de to sidste 1-1-kampe spilles, er FaZe også ankommet til Bukarest og PGLs studie efter den store nedtur ved HLC Beograd PRO 2026 søndag, hvor de tabte finalen i turneringen og dermed missede sommerens major.
FaZe måtte forfeite deres to første kampe ved PGL Bukarest 2026, da de var i Beograd, Serbien. Nu er de landet i Bukarest, Rumænien, og i PGLs studie - klar til deres 0-2-kamp mod Inner Circle, som spilles sideløbende med Astralis mod The MongolZ.
Se karrigan og holdkammeraterne sætte op i PGL-studiet i opslaget fra X nederst i nyheden.
Stillingen i gruppespillet ved PGL Bukarest 2026:
2-0
-
Astralis -
FUT -
PARIVISION -
The MongolZ
2-1
-
MIBR -
Wildcard
1-1
-
NRG -
EYEBALLERS -
3DMAX -
B8
1-2
-
Legacy -
FOKUS
0-2
-
FaZe -
BC.Game -
Inner Circle -
Voca





























