
KÆMPE CHOK: MOUZ UDE PÅ SIDSTEPLADS
MOUZ har været et af de mest stabile hold på scenen de sidste år.
Altid med i slutspillet, næsten altid god for en plads i semifinalen, og næsten aldrig med trofæet i hånden.
Det narrativ har nu lidt et knæk efter et 1-2-nederlag til 9z i BLAST Open Rotterdam. Nederlaget sender nemlig MOUZ ud af turneringen uden nogen sejre på en delt sidsteplads.
Og det kan få konsekvenser for holdet i majoren. Selve deltagelsen har været sikret for længst, men indtil denne turnering var de så godt som sikret en plads i 3. stadie af majoren i Køln. Nu er der lige pludselig en risiko for at de kan ryge ned i 2. stadie, hvis Spirit, Falcons og PARIVISION alle når slutspillet og opfylder andre kriterier, forudsiger VRS-eksperten Udknud.
Sydamerikanske 9z var tændte hele kampen igennem og gjorde det også svært for MOUZ på det ene map, som de vandt - Mirage med cifrene 13-11.
Der var dog lige ved at gå gummiarm i den for 9z i sidste halvleg på Nuke efter en flot 9-3-halvleg på T-siden, men det lykkedes at lukke kampen med et par gode stacks.
MOUZ slutter sig til FaZe, NIP og B8 på en delt 13.-16. plads i BLAST Open Rotterdam.






























