rosen fra Sashi Academy er klar til finalen i CEPTER 1. Division.

rosen før finale: “De skyder hårdt – men vi tror selvfølgelig på sejren"

Akademispilleren rosen har været brandvarm i slutspillet, hvor han med Sashi Academy er i finalen.

Her møder de Vendetta, som de tidligere har spillet flere tætte opgør mod, og han forventer, at det bliver samme billede i finalen.

Dust2.dk har fået en kommentar fra rosen, der har været i forrygende form i slutspillet. Han lagde ud med en rating på 1.94 mod XI i den første kamp, mens han i sejren over Vendetta leverede en rating på 1.46 og sendte holdet i finalen.

Jeg synes, det er fortjent, specielt efter vores sidste kampe i CEPTER-divisionen. Vi har alle hævet vores niveau, og nu er vi klar til endnu en kamp mod Vendetta.

Du har specielt haft nogle gode kampe i slutspillet. Hvorfor finder du dit spil nu her?

Generelt synes jeg, at vi alle stepper op. Vi ved, at når vi spiller op til vores bedste, så kan vi slå de fleste hold i CEPTER Ligaen.
Det kræver jo altid, at vi husker vores aftaler osv. Udover CEPTER Ligaen har vi også spillet ESEA og Exort, hvor vi har leveret nogle virkelig gode kampe.

Mit eget niveau har egentlig fulgt holdets. Det har måske ikke været fantastisk i starten af CEPTER Ligaen, men i de andre turneringer har det været meget stabilt.

Hjælp fra HUNDEN og D0KT0R3N

Midt i sæsonen lignede det en svær vej til slutspillet for Sashi Academy, men fire ud af fire sejre i den sidste del af grundspillet, sikrede de sig netop fjerdepladsen. Undervejs har der også været udskiftninger.

Men med erfaring i baglandet har holdet fået lidt hjælp til at finde sig selv i løbet af sæsonen.

Vi fandt ikke rigtigt vores spil i starten, men vi var ikke så langt væk. Jeg mener, vi vandt 5 ud af de første 9 kampe – blandt andet mod XI og Vendetta.

Der var også nogle udskiftninger på holdet, hvilket altid gør det hele lidt mere sårbart. I pausen havde vi en god bootcamp i Slagelse, hvor vi var så heldige at få HUNDEN som coach hele ugen. Han har hjulpet os med endnu flere gode strategier. Samtidig har vi haft Claus (D0KT0R3N, red.) med i de seneste kampe, hvor han bidrager med godt humør og ro på TeamSpeak.

Nu møder I så Vendetta i finalen, som I har mødt og slået flere gange i løbet af sæsonen. Hvad forventer I af kampen?

Jeg håber og tror selvfølgelig på en sejr. De skyder sgu alle sammen rigtig hårdt og har spillet godt i lang tid. Det har altid været tætte kampe mod dem, så mon ikke også vi får en tæt kamp i aften.

Vi skal komme bedre fra start end sidst, og hvis vi alle stepper op og holder vores aftaler, så skal vi nok vinde.

Sashi Academy stiller op med:

  • Danmark Damsi

  • Danmark Bl4zE

  • Danmark rosen

  • Danmark Thom

  • Danmark Half

Følg med her:

#1(Med 0 svar)
19. marts 2026 kl. 18:15
7ri
Dust2.dk Caster
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Good boy!
#2(Med 0 svar)
19. marts 2026 kl. 18:50
Damsi
W rosen
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.