Fortress var klar i spillertrøjer ved POWER Ligaen Sæson 31.

Brand efter 30-bombe mod Tricked: "Det var min debut på HLTV, så man vil gerne spille godt"

Fortress havde tech-problemer og endte på en delt 7.-8. plads i POWER Ligaen, men der var også flere lyspunkter i Odense.

Det blev ikke til nogle sejre i denne omgang for Fortress på LAN i POWER Ligaen.

Det lå heller ikke i kortene, da holdet var det eneste ud af de otte deltagere uden HLTV-kampe eller en placering på verdensranglisten.

Fortress blev dog udfordret af andet end bare modstanderne i Odense. Brand havde problemer med både sin egen PC og den, han fik bugseret ind som erstatning.

Vi fik en snak med Brand om tech-problemerne og resultaterne i Odense.

I første omgang var vi egentlig bare tilfredse med at være i top 8. Vi havde jo selvfølgelig håbet, at første kamp ikke startede med tech-problemer og frustrationer. I anden kamp var der frustrationer, men det er også et godt hold, vi spiller mod, så vi er ikke helt utilfredse med, at vi tager de runder, som vi gør. Vi må bare lære af, at vi spiller mod nogle bedre hold, og tage det med.

Hvad skete der mod AaB?

Halvanden time inden kampen starter, der åbner jeg min PC, og den slutter bare med det samme. Så tilkalder vi admins, og de kan noget IT-fis, og så siger han til mig, at min kølerpumpe er sprunget, eller den virker i hvert fald ikke. Så får vi bud efter en ny PC, fordi vi kender nogen i omegnen, og så får vi så den leveret fem minutter inden kampstart.

Så bruger vi en helvedes masse tech-pauser og admins og det ene og det andet for at få lortet op at virke, og så går der fire runder, og så crasher den nye PC så også. Det var så noget med grafikkortet. Den genstarter bare, og det bliver bare ved, og jeg kunne ikke åbne spillet. Så fik vi så den sidste PC, fordi vi tilkaldte en ny mere, og det var så den, vi brugte i hele Tricked-kampen.

Fortress mødte Tricked i elimineringskampen i gruppe B.

Kampen endte 2-0 til Tricked, men Fortress lod sig ikke slå ud uden kamp. Særligt Brand var varm, som navnet antyder, på Overpass, hvor han fik skudt 30.
Det handlede blandt andet om at ville vise sig frem i sine første HLTV-kampe.

Jeg var bare frustreret over tech-problemerne, og det var min debut på HLTV, så man vil gerne spille godt og vise, at så dårlige er vi heller ikke. Vi vil gerne være blandt de bedste i Danmark, så vi prøvede bare at vise, hvad vi kunne, og jeg tænkte bare, at jeg skal fandeme ikke have en lorterating, bare fordi der er nogle tech-problemer. Så jeg tog mig bare sammen og "lockede in", og så spille vi bare godt.

Jeg kan ikke huske, hvor mange jeg fik, men jeg var stolt af mig selv. Men så må vi bare tilbage til tegnebrættet, kigge på noget demo og finde ud af, hvor det går galt som hold, for det kan da godt være, at jeg skyder 30, men vi skal spille godt som hold. Måske var der nogle rotationer eller kald, der var forkerte.

Hvordan mærkede du stemningen her i Odense?

Vi har jo allesammen været til LAN før, men ikke på samme måde. Man er meget indelukket og så kigger man bag sig, og så sidder ECSTATIC lige bag en. Det er jo et hold, hvor man tænker, at de er fandeme dygtige. Så det er jo lidt vildt at gå fra at spille 2. division for et par måneder siden til at sidde ved siden af dem, men det er jo så hurtigt det kan gå, så vi er bare glade for det.

Man kunne godt høre IceBerg et par gange. Jeg synes bare det er sjovt, der er ingen hard feelings. De skal også bare have råb tilbage.

Hvad er planen nu for Fortress? Hvad er det næste i kalenderen?

Jeg tænker, vi ser på, hvordan vi kan komme ind og få nogle flere HLTV-kampe og eventuelt få nogle VRS-point i det lange løb.

Men ellers så skal vi spille slutspil i 1. division og Gamebox og klare det godt, være stabile og se, hvor langt vi kan nå.

Fortress ender på en delt 7.-8. plads i POWER Ligaen Sæson 31.

Tricked
2 - 0
Fortress
Alle maps
Tricked K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Oliver 'IceBerg' Berg 32 - 21 +11 78.8 76.9% 1.39
Danmark Jamie 'leakz' Bugge West Jensen 31 - 21 +10 86.8 82.1% 1.33
Danmark Nicky 'NickyB' Bruhn 25 - 26 -1 77.2 79.5% 1.19
Danmark Jason 'salazar' Salazar 28 - 19 +9 67.2 74.4% 1.14
Danmark Jonas 'Boye' Boye Østergaard 20 - 21 -1 64.2 74.4% 1.11
Fortress K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Marc 'Brand' Lindberg 40 - 28 +12 103.2 71.8% 1.18
Danmark Asker 'As K' Dutschke 20 - 27 -7 60.9 69.2% 0.88
Danmark Skjold 'K1ngShield' Faber 21 - 27 -6 63.6 61.5% 0.79
Danmark Laurits 'GrEnNiE' Lenskjold 17 - 29 -12 57.3 56.4% 0.72
Danmark Sebastian 'Bukki' Bukhave 8 - 26 -18 26.6 59.0% 0.53
#1(Med 2 svar)
14. marts 2026 kl. 20:44
Kakkelborg
Det er virkelig skræmmende hvor meget folk går op i stats. Det er sindssygt. Tror ikke det gavner spillet overhovedet.
#2(Med 1 svar)
15. marts 2026 kl. 09:57
Kristja
"Så jeg tog mig bare sammen og "lockede in", og så spille vi bare godt"

Det er jo ikke fordi han på noget tidspunkt antyder, at han har baitet der ud af for, at få en god hltv rating. Det skal da nærmere forstås som motivation til at præstere bedre, og hvad fanden er der galt i det?

C'mon 😅
#3(Med 0 svar)
15. marts 2026 kl. 13:56
Kakkelborg
Nej, men han siger jo ordret "jeg skal fandeme ikke have en lorterating, bare fordi der er nogle tech-problemer." - Det betyder jo, at det betyder noget for ham, at få gode stats. Det er jo en destruktiv-kultur, og den befinder sig alle steder på scenen. Selv i toppen.
Hvorfor snakker du om at baite?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.