
FUT videre til slutspillet
Den næstsidste plads i slutspillet ved ESL Pro League Season 23 er taget, da FUT netop har besejret G2 med 2-1 i dagens anden 2-2-kamp.
Opgøret mellem de to mandskaber blev skudt i gang på Mirage, hvor G2 hurtigt markerede sig som det bedre hold ved at gå til pause foran med 8-4 på CT-siden.
Efter sideskiftet snuppede G2 pistolrunden, hvilket banede vejen mod en stensikker 13-4-sejr, som endda var på FUT-mandskabets valgte map.
Det andet map, Dust2. var derimod en helt del tættere, for her var holdene helt lige ved pausen. I anden halvleg kom FUT hurtigt på 12-6, men G2 kæmpede sig tilbage i mappet, indtil FUT i den 24. og sidste runde sikrede det tredje og afgørende map.
For at finde en vinder skulle holdene ud på Overpass, hvor G2 igen tog en 8-4-føring ved pausen. FUT udlignede hurtigt til 8-8 og i de døende runder endte det unge mandskab med at fuldende comebacket og løbe med sejren.
Med sejren er FUT det syvende mandskab, der har sikret en plads i slutspillet i Stockholm. Astralis og FURIA skal senere tirsdag aften spille om det sidste spot.
Stillingen i ESL Pro League Season 23 Stage 2:
3-0 - Videre
-
MOUZ -
Spirit
3-1 - Videre
-
The MongolZ -
Legacy -
Aurora
3-2 - Videre
-
NAVI -
FUT
2-2
-
Astralis -
FURIA
2-3 - Ude
-
3DMAX -
G2
1-3 - Ude
-
B8 -
FaZe -
paiN
0-3 - Ude
-
Monte -
HEROIC




























