
FURIA tromler tyrkere i kvartfinalen
FURIA er videre til semifinalerne ved IEM Kraków.
Det står klart efter mandskabets storsejr over Aurora i den første kvartfinale.
Brasilianerne vandt med 2-0 efter en 13-7-sejr på Auroras mapvalg, Dust2, og en sikker 13-4-sejr på Mirage.
Mens det lykkedes Aurora at vinde en pistolrunde på Dust2 og få lidt point på tavlen, så fik tyrkerne ikke et ben til jorden på Mirage. Her kom FURIA foran med 9-3 på T-siden og lukkede derfor også hurtigt kvartfinalen, da det blev deres tur på CT-siden.
Særligt FURIAs KSCERATO imponerede med en gennemsnitlig rating på 1.80 i kvartfinalen, hvor det blev til i alt 46 kills.
Sejren betyder, at FURIA lørdag står overfor Spirit i turneringens semifinale.
Dagens anden kvartfinale står mellem G2 og MOUZ, der i skrivende stund dyster på første map, Overpass.
Du kan følge kampen mellem G2 og MOUZ herunder.























