b0RUP har en forhistorie med struggletony.

Hårdtprøvede Tony: Et mixhold med masser af historie

Mandag spiller struggletony deres første kamp i POWER Ligaen Sæson 31. Men hvad er struggletony egentlig for en størrelse?

Mandag bliver de sidste fire kampe i den indledende runde af POWER Ligaen Sæson 31 afviklet. Der spilles to kampe både klokken 17:00 og 20:00.

Klokken 17:00 mødes Tricked og Fortress, mens AaB tager imod Invicta. Senere, klokken 20:00, tager sketch imod STREAM-TEAM, mens struggletony byder Cuties op til dans.

Dust2.dk streamer kampene Tricked mod Fortress og struggletony mod Cuties. Men hvem er egentlig ham den hårdtprøvede Tony? Det får du svar på, inden han senere på aftenen går i clinch med fem Cuties.

Navnet struggletony vil formentlig vække genklang hos mange, der har fulgt dansk Counter-Strike gennem årene. Det har nemlig været brugt til flere forskellige versioner af mixholdet.

Den nyeste udgave af struggletony - også den, der deltager i sæson 31 af POWER Ligaen - består af kONO-duoen birdfromsky og b0RUP samt de tre holdløse spillere Kristou, Queenix og Q-Q. Her har især b0RUP en historie med struggletony.

Kom frem i 2017

Skal man tro HLTVs arkiver, dukkede den hårdtprøvede Tony og hans drenge første gang op på scenen i den anden europæiske "minor"-kvalifikation til PGL Major Kraków 2017 tilbage i maj 2017.

Dengang var det den nuværende MASONIC-træner, Frøslev, der ledte holdet. Han spillede sammen med Clark, Crispy, dj_skullfuck og VigzZ. Sammen nåede de en enkelt kamp mod ZywOo og resten af WySix-holdet, hvor de tabte 2-16.

Først en måned senere - og igen i oktober 2017 - vendte holdet tilbage for at deltage i den danske kvalifikation til den første og anden udgave af Nordic Championship. Det var her, b0RUP for første gang trådte ind på struggletony-holdet.

I den første danske kvalifikation bestod mixholdet af b0RUP, Bubzkji, acoR, gade og dj_skullfuck, hvor sidstnævnte var den eneste genganger. Til den anden kvalifikation var holdet helt fornyet, og kun VigzZ havde tidligere været en del af struggletony.

b0RUP i sine helt unge dage. Foto: HLTV.

Ikke mere b0RUP

Den nu 26-årige b0RUP nåede dog kun at spille et par kampe for struggletony og tørnede ikke ud for mixholdet igen - i hvert fald ikke før nu.

I løbet af 2018 bestod mixholdet primært af en fast kerne med VigzZ, tmL, Jialocin, wAGNR og dfen. Det var i hvert fald kun de fem, der deltog i de få kampe, struggletony spillede i 2018.

Holdet spillede deres sidste kamp det år den 30. marts, og navnet struggletony dukkede ikke op igen før juli og august 2019, hvor de deltog i tre åbne kvalifikationer.

Holdkortet var igen helt anderledes, hvor VigzZ endnu engang var den eneste genganger. Udover ham stillede struggletony op med blandt andre larsen, kwezz, TeSeS, jabbi, HooXi, smF - samt Q-Q, der fik sin debut på holdet.

Q-Q spillede bl.a. for både struggletony og Sørby i 2019. Foto: HLTV.

POWER Ligaen og NPF

Ligesom b0RUP fik Q-Q dog også kun et par enkelte kampe som struggletony-spiller. Men nu er han - ligesom b0RUP - tilbage på holdet.

Efter 2019 tog den hårdtprøvede Tony endnu en pause, og struggletony vendte først tilbage ved LAN-turneringen NPF 2021 i Fredericia i oktober samme år.

Ved NPF 2021 bestod struggletony af VigzZ, tmL, Maccen, MSN og zeq. De endte på andenpladsen efter MASONIC, som de tabte til i finalen. Forinden havde de besejret Astralis Talent.

Efter NPF 2021 gik der igen et helt år, inden struggletony vendte tilbage. I efteråret 2022 deltog de i POWER Ligaen Sæson 21 samt NPF Invitational 2022.

I POWER Ligaen Sæson 21 stillede de op med VigzZ, tmL, wAGNR, holzt og CeyL. Holdet endte næstsidst på en skuffende 9. plads, mens MASONIC vandt sæsonen.

De samme fem, som repræsenterede struggletony i POWER Ligaens 21. sæson, deltog også som struggletony ved NPF Invitational 2022 i Fredericia i oktober 2022. Her endte de på en delt sidsteplads - i hvad der indtil videre har været mixholdets sidste tour.

struggletony i Ambush-klæder. Fra venstre: tmL, Jialocin, wAGNR, kwezz, VigzZ.

Vækket til live igen

I dag, mere end tre år efter struggletony sidst blev set i aktion, er det hårdtprøvede mixhold så atter tilbage igen. Tony er vækket til live igen.

Der er dog kun to spillere med på det nu smålegendariske mixhold, som tidligere også har spillet under struggletony-navnet, nemlig b0RUP og Q-Q.

For b0RUPs holdkammerat hos kONO, birdfromsky, er det første gang som struggletony-spiller. Det samme gælder for de to holdløse spillere Queenix og Kristou.

Netop b0RUP og birdfromsky har dog spillet sammen i et stykke tid nu, siden oktober 2024, på flere forskellige hold. Til daglig spiller de sammen hos kONO, og de har været holdkammerater siden Mission Possible, og senere hos WildLotus, The Last Resort og nu kONO.

birdfromsky får sin første optræden som struggletony-spiller. Foto: HLTV.

Danser med Cuties

b0RUP, birdfromsky og resten af struggletony-holdet spiller som nævnt deres første kamp i POWER Ligaen Sæson 31 mandag aften klokken 20:00.

Her møder de et andet mixhold, Cuties, i en kamp, der i øvrigt bliver vist på streamen.

Cuties stiller op med fire danskere og en enkelt udenlandsk spiller. Holdets eneste spiller uden dansk pas er den 23-årige ungarer es0r7.

Udover es0r7 består Cuties af Doku, Frags, Raven og z_nan - fire danske spillere med masser af erfaring fra tidligere sæsoner i ligaens divisioner.

struggletony
2 - 0
Cuties
Alle maps
struggletony K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Jonas 'Queenix' Dideriksen 39 - 26 +13 87.3 79.5% 1.43
Danmark Johannes 'b0RUP' Borup 33 - 26 +7 92.8 82.1% 1.38
Danmark Thomas 'birdfromsky' Due-Frederiksen 41 - 22 +19 100.2 71.8% 1.36
Danmark Kristoffer 'Kristou' Aamand 23 - 24 -1 69.3 74.4% 1.04
Danmark Marcus 'Q-Q' Krolak-Henriksen 21 - 22 -1 65.0 87.2% 1.02
Cuties K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Alexander 'esor' Tóth 28 - 31 -3 88.4 69.2% 1.09
Danmark Bjarke 'Raven' Jepsen 23 - 31 -8 67.6 59.0% 0.91
Danmark Christian 'Doku' Sebastian Nielsen 23 - 32 -9 68.8 59.0% 0.81
Danmark Mads 'Frags' Emil Bekhoej Korsgaard 20 - 31 -11 61.4 61.5% 0.79
Danmark Sebastian 'z_nan' Voss 25 - 32 -7 60.6 66.7% 0.78

Kampen sendes direkte på streamen, som du finder nederst i nyheden.

Faktaboks

Format

De 16 hold dyster i løbet af sæsonen i et BO3 Swiss gruppespil, hvorfra de otte bedste hold går videre til LAN-finalerne, som afvikles som to GSL grupper hvorefter der er semifinaler, bronzekamp og finale.

Kampene i Swiss gruppespillet spilles om mandagen, mens LAN-finalerne spilles over to dage - primært i weekender.

Præmiepuljen til hver sæson lyder på samlet 100.000 kr.:

  • 1. plads: 40.000 kr. + 5.000 kr. i club share

  • 2. plads: 15.000 kr. + 5.000 kr. i club share

  • 3. plads: 5.000 kr. + 5.000 kr. i club share

  • 4. plads: 5.000 kr. i club share

  • 5.-6. plads: 5.000 kr. i club share

  • 5.-6. plads: 5.000 kr. i club share

  • 7.-8. plads: 5.000 kr. i club share

  • 7.-8. plads: 5.000 kr. i club share

Datoerne for sæson 31 lyder således:

  • Første spilledag: 19/1

  • Sidste spilledag: 16/3

  • LAN-finaler: 21/3 - 22/3

Følg med her:

Aftenens sendeprogram:

  • 17:00: Danmark Tricked vs. Danmark Fortress

  • 20:00: Danmark struggletony vs. Danmark Cuties

#1(Med 0 svar)
26. januar 2026 kl. 13:36
PineAppleWithCanel
Fed historie!
#2(Med 0 svar)
26. januar 2026 kl. 15:20
dj_skullfuck
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Gode tider med drengene
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.