Tilmelding til POWER Ligaen kvalifikation 4 lukker om
01D : 17T : 39M : 06S
Alkaren misser BLAST Bounty på grund af visumproblemer.

HEROIC rammes af visumproblemer – yxngstxr tilbage i startfemmeren

HEROIC understreger, at situationen ikke ændrer på Alkarens fremtid i klubben.

HEROIC må undvære den kasakhstanske spiller Alkaren ved BLAST Bounty 2026 S1, da han er løbet ind i uforudsete visumproblemer. I stedet træder den bænkede yxngstxr tilbage i startfemmeren.

Organisationen understreger, at der er tale om et midlertidigt problem, og at situationen ikke er et tegn på, at Alkaren er på vej ud – selvom han er på låneaftale i klubben.

Det skriver HEROIC i et opslag på X:

På grund af uforudsete visumproblemer vil Alkaren ikke konkurrere med HEROIC i starten af 2026-sæsonen.

Vi vil gerne understrege, at denne beslutning ikke afspejler Alkarens evner eller karakter. Vi arbejder på at finde en løsning på situationen og håber, at han så hurtigt som muligt kan vende tilbage til den aktive trup.

yxngstxr vender straks tilbage til den aktive trup og vil konkurrere med holdet i BLAST Bounty Season 1. Vi sætter pris på fansenes tålmodighed, mens dette problem løses, og ser frem til jeres fortsatte støtte.

HEROIC møder Friendly Campers i første runde af BLAST Bounty 2026 S1 onsdag den 14. januar kl. 14:30.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.