
Samba-CT på Nuke: paiN vinder knebent over 3DMAX
Der var ikke meget slinger i valsen hos brasilianske paiN - andet end nogle få bump - da de torsdag eftermiddag vandt deres første kamp ved majoren i Budapest.
Det brasilianske mandskab var ganske enkelt det bedre spillende hold på dagen, da de nedlagde franske 3DMAX i de to mandskabers første opgør ved majorens tredje stadie.
Kampen blev spillet på Nuke, hvor paiN kom flyvende fra start på CT-siden. De tabte ganske vist pistolrunden, men det gjorde ingen reel forskel, for de vandt alligevel 9 af de resterende 11 runder før sidebyttet. En forrygende åbning og en omgang rendyrket samba-CS på CT-siden.
Med en 9-3-føring ved pausen lå sejren lige til højrebenet. Og forspringet blev kun større, da paiN også tog pistolrunden efter sidebyttet. Men pludselig fik 3DMAX en livline.
Franskmændene vandt 14. runde og fulgte op med to mere, så paiNs ellers komfortable føring skrumpede til 10-6. Først herefter kom paiN på tavlen igen. 3DMAX reducerede til 7-11, men brasilianerne fik fornyet luft med 12-7 og matchpoint.
De første tre matchpoint blev afværget af 3DMAX, men længere gik den ikke. paiN lukkede opgøret til 13-10 og sikrede sig en stærk start på tredje stadie.
1-0:
-
Imperial -
MOUZ -
G2 -
Spirit -
paiN
0-0:
-
Vitality -
Falcons -
FURIA -
NAVI -
FaZe -
B8
0-1:
-
PARIVISION -
The MongolZ -
Passion UA -
Liquid -
3DMAX














