Chr1zN skifter OG ud med HEROIC.

OFFICIELT: HEROIC HENTER DANSK IGL

HEROIC har fundet deres nye in-game-leader, og som ventet - og som rygtet på forhånd - bliver det danske Chr1zN.

Sidste torsdag kom det frem, at HEROIC henter danske Chr1zN fra OG ind som ny IGL. Nu er skiftet officielt.

Det var mediet Sheep Esports, der som de første kunne berette, at HEROIC ville hente Chr1zN ind som in-game-leader i stedet for LNZ. Og fredag bekræftede HEROIC så skiftet på X.

Chr1zN skifter til HEROIC fra OG, hvor han har været bænket den seneste måned, siden den 30. oktober. Den 19-årige dansker blev sendt på bænken efter over et år på holdet.

Den unge dansker kom til OG fra MOUZ NXT, hvor han spillede i to år. Hos MOUZ NXT havde han den nuværende HEROIC-træner, landsmanden TOBIZ, som coach - og nu bliver de to altså genforenet. Før sin tid i MOUZ NXT spillede Chr1zN også kort for både AGF og Tricked.

Med OG formåede Chr1zN blandt andet at kvalificere sig til majoren i Austin efter en stærk halvsæson og et flot forår. Han sluttede sin tid på holdet med en samlet rating på 1,02.

HEROIC består nu af:

  • Danmark Chr1zN

  • xfl0ud

  • Sverige yxngstxr

  • Sverige nilo

  • Alkaren

  • Danmark TOBIZ (Coach)
    --

  • Sverige LNZ (Bænket)

Som nævnt erstatter Chr1zN den 23-årige svensker LNZ som HEROICs nye IGL. Chr1zN blev selv erstattet af den mere erfarne cadiaN i OGs startfemmer.

Det er endnu uvist, hvornår Chr1zN får sin officielle HEROIC-debut, da holdet ifølge HLTV ikke har nogen turneringer - hverken LAN eller online - på programmet inden vinterpausen og årsskiftet.

Hvis man skal tro rygterne, er udskiftningen af LNZ med Chr1zN i øvrigt muligvis ikke den eneste ændring, HEROIC planlægger denne vinter. De seneste meldinger går nemlig på, at de også vil erstatte LNZ' svenske landsmand, yxngstxr, med en anden svensker i skikkelse af susp.

#1(Med 0 svar)
28. november 2025 kl. 14:33
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det bliver spændende!

Jeg kan nok ikke lade være med at komme til at sammenligne OG og HEROICs resultater det næste år.
#2(Med 0 svar)
28. november 2025 kl. 14:38
Mikhail
Hvis det var en ægte bænkning af ChrizN og ikke en gensidig aftale, så overvej hvor sjældent det er, at man bliver bænket for at man kort tid efter joiner et dobbelt så godt hold...
#3(Med 0 svar)
28. november 2025 kl. 14:46
Madsen
Jeg gad virkelig godt at vide om han selv har valgt at smutte fra OG eller om han blev bænket af dem
#4(Med 0 svar)
28. november 2025 kl. 14:52
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Varmt
#5(Med 0 svar)
28. november 2025 kl. 15:01
wadion
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Stort tillykke Chr1zN! Det bliver fandme spændende
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.