
Bedste og værste fra IEM Chengdu-gruppespillet: brokys ringeste LAN-præstation
Med en rating på 0.62 over fem maps må den lettiske stjernespiller kigge helt ned i bunden af sine statistikker for at finde de blodrøde tal fra IEM Chengdu 2025.
Den eneste, som ligger på samme rating som broky ved LAN-turneringen i Kina, var G2-træneren sAw, som snittede 0.62 rating i sine to maps, da han erstattede en fraværende huNter-.
Udover den skuffende indsats forlod FaZe turneringen efter blot to kampe.
I den anden ende af statistiklisten er det et glædeligt gensyn med m0NESY i toppen, der har haft svingende præstationer i 2025. Modsat broky, så har m0NESY leveret sin bedste præstation til en LAN-turnering.
I denne turnering har den unge russer fundet formen og har uden tvivl været den mest fremtrædende spiller med en rating på 1.59 over seks maps, mens ZywOo ligger på 1.33 over ti maps på andenpladsen.
FURIA-duoen KSCERATO og molodoy følger i hælene med ratings på henholdsvis 1.32 og 1.30.
De højst ratede danskere er Magisk og jabbi med en rating på 1.05 hver, mens TeSeS har en rating på 1.04 i Falcons.
Bedste og værste spillere
Herunder kan du se listen over de fem bedste og de fem dårligste spillere i gruppespillet ved IEM Chengdu 2025.
De fem bedste spillere:
-
m0NESY (Falcons) - 1,59 (6 maps) -
ZywOo (Vitality) - 1,33 (10 maps) -
KSCERATO (FURIA) - 1,32 (7 maps) -
molodoy (FURIA) - 1,30 (7 maps) -
sh1ro (Spirit) - 1,28 (10 maps)
De fem værste spillere:
-
sAw (G2 - Coach) - 0,62 (2 maps) -
broky (FaZe) - 0,62 (5 maps) -
Attacker (TYLOO) - 0,63 (4 maps) -
C4LLM3SU3 (Lynn Vision) - 0,78 (7 maps) -
Starry (Lynn Vision) - 0,78 (7 maps)
Fredag går det løs med slutspillet i Kina, der afvikles frem til søndag.
Astralis møder Vitality i den ene af fredagens to kvartfinaler. De spiller den tidligere kvartfinale, klokken 07:30. Efterfølgende skal FURIA i aktion mod The MongolZ.




















