
WOPA byder kwezz velkommen i folden
Transfervinduet i POWER Ligaen begynder godt nok først officielt på mandag.
Men folkene i WOPA tager forskud på glæderne og byder kwezz velkommen i folden.
Den 25-årige veteran i POWER Ligaen har allerede spillet en turnering for WOPA, United 21 League Season 38, hvor det også blev til en førsteplads.
kwezz erstatter Skejs på holdet, hvis kontrakt udløb for nylig og ikke blev forlænget. Det er WOPAs anden udskiftning i denne sæson, da de hentede sidste sæsons vinder GA1De i sommerferien. Han blev dog skiftet ud til fordel for Patti uden at have spillet en eneste kamp i POWER Ligaen, da GA1De ville omsadle fra IGL til rifler.
WOPA ligger i øjeblikket på førstepladsen i ligaen og kan ikke nå at blive hentet inden transfervinduet markerer midtpunktet i sæsonen.
WOPA er nu:
-
Zanto
-
Skodo
-
Patti
-
thamlike
-
kwezz
-
b0ychild (Coach)
