
HLTV udgiver Hall of Fame-map
Ved HLTV Awards i januar kunne HLTV for første gang nogensinde løfte sløret for Hall of Fame, hvor fire svenskere - GeT_RiGhT, f0rest, HeatoN og Potti - blev indviet.
Efter lidt ventetid har HLTV omsider udgivet deres nye map, der handler om netop Hall of Fame og de fire førnævnte spillere.
På mappet kan man nemlig spille fire forskellige udfordringer, der er blevet lavet ud fra nogle af spillernes kendetegn, heriblandt HeatoNs legendariske ace på Aztec.
De fire udfordringer:
-
Retake som Potti: Find dig selv i intense, pressede clutch- og retake-situationer i de sene runder på forskellige versioner af Nuke – et map, hvor Potti udførte nogle af de mest mindeværdige retakes i historien.
-
Spray som GeT_RiGhT: Din spraykontrol bliver sat på den ultimative prøve. Prøv at efterligne mesterens præcision med en række klassiske CS-våben.
-
Eco som HeatoN: Tag et skridt tilbage i tiden til det klassiske de_aztec, og forsøg at genskabe HeatoNs legendariske ace mod 4Kings – et afgørende øjeblik i tidlig professionel CS.
-
Move som f0rest: Test din smidighed og viden om spillets fysik i en KZ- og Surf-tidstrial, designet til at udfordre selv de mest erfarne movement-spillere.
I udfordringerne kan du konkurrere på tid og dermed sammenligne med andre spillere og endda forsøge at sætte rekorderne selv.
Mappet vil blive løbende opdateret i forbindelse med nye Hall of Fame-spillere. De næste tre bliver annonceret den 10. januar til 2026.
Hvis du har lyst til at give mappet og udfordringerne et forsøg, kan det downloades her.
