alex666 var B8s bedste spiller mod FUT.

Ukrainere åbner BLAST Bounty med sejr

Åbningskampen ved BLAST Bounty Season 2 endte med en sejr til B8, der slog det tidligere NAVI Junior-mandskab, FUT.

Tirsdag ved middagstid blev BLAST Bounty 2025 Season 2 skudt i gang. Ukrainske B8 åbnede turneringen mod det tidligere NAVI Junior-hold, FUT, og opgøret endte med en sejr til ukrainerne.

B8 fik dog langt fra en let start, da FUT formåede at give dem kamp til stregen - først på Dust2 og siden på Mirage. Begge maps endte med smalle sejre til B8.

På opgørets første map, Dust2, som var valgt af FUT, skulle der endda overtid til, før en vinder kunne findes. B8 formåede ikke at lukke kampen, selvom de førte 8-4 ved pausen. FUT kæmpede sig stærkt tilbage og tvang kampen i overtid, men efter fire runders overtid kunne B8 endelig sikre sig sejren.

Mirage var ligeledes en tæt affære og var tæt på at gå i overtid, men i kampens 24. og sidste runde fik B8 lukket mappet med en 13-11-sejr. Ukrainerne vandt dermed opgøret samlet 2-0.

FUT
0 - 2
B8
Alle maps
FUT K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Dmytro 'dem0n' Myroshnychenko 32 - 35 -3 73.2 69.2% 0.96
Kévin 'misutaaa' Rabier 32 - 40 -8 60.6 67.3% 0.91
Džiugas 'dziugss' Steponavičius 33 - 35 -2 64.7 69.2% 0.89
Aulon 'Krabeni' Fazlija 32 - 42 -10 79.4 65.4% 0.87
Nikita 'cmtry' Samolotov 28 - 38 -10 65.5 71.2% 0.85
B8 K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Alexey 'alex666' Yarmoshchuk 44 - 28 +16 87.2 78.8% 1.42
Andrii 'npl' Kukharskyi 44 - 30 +14 88.4 75.0% 1.31
Daniil 'headtr1ck' Valitov 38 - 30 +8 75.3 78.8% 1.14
Artem 'kensizor' Kapran 33 - 40 -7 85.7 73.1% 1.08
Dmytro 'esenthial' Tsvir 30 - 30 +0 63.6 76.9% 0.97

Tirsdagens anden kamp ved BLAST Bounty er netop blevet skudt i gang, hvor ECSTATIC møder Liquid. Opgøret spilles i skrivende stund og kan følges direkte via streamen i bunden af nyheden.

I alt byder BLAST Bountys åbningsdag på fire kampe. De to sidste opgør på programmet er Nemiga mod G2 og karrigans FaZe mod BetBoom.

Følg med her:

Alle kampe ved BLAST Bounty 2025 Season 2 kan følges direkte på streamen herunder.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.