
DRØMMEN LEVER VIDERE I KÖLN FOR ASTRALIS
I en vind-eller-forsvind-kamp mod paiN tog Astralis sejren og er nu klar til næste stadie, hvor de store hold venter.
Fredag aften var det sidste chance for Astralis, da de mødte paiN i lower bracket-kampen, der afgjorde, hvem der gik videre.
paiN startede med at vælge Nuke, et overraskende valg, da Astralis tidligere har vist styrke på mappet, trods nederlag til TYLOO og FURIA i deres seneste kampe i Köln.
Astralis startede på CT-siden og sendte brasilianerne til pause med blot tre runder mod danskernes ni. Efterfølgende kom Astralis foran 11-3, inden paiN fik deres første og eneste runde på T-siden.
Ved stillingen 11-4 tog HooXi pusten fra modstanderne med et vildt 1v4-clutch på B-site. Astralis lukkede Nuke med en sikker 13-4-sejr, på paiNs eget map.
HooXi-clutch på Nuke
Dernæst skulle holdene på Astralis’ map pick, Ancient.
Her kom danskerne hurtigt bagud 1-11 på T-siden, og selvom de vandt pistolrunden efterfølgende, var det for sent til at lave et spektakulært comeback. Det blev dog alligevel tæt med en score på 13-8 til brasilianerne.
Dermed skulle kampens afgøres på Inferno.
Igen startede paiN stærkt denne gang med en 4-0-føring. Men danskerne vendte kampen, da de tog de næste fem runder i streg på deres CT-side og tog seks i alt inden sideskiftet.
På T-siden vandt paiN de første to runder inden jabbi leverede et af de vildeste clutches længe med en deaglen.
jabbis clutch
Den tætte kamp forsatte efterfølgende. Ved 9-9-scoren trak danskerne dog fra og kom foran 12-9. Brasilianerne vandt de næste to runder. I sidste runde lukkede stavn kampen og sendte Astralis videre.
Astralis kan nu ånde lettet op og forberede sig på næste stadie af IEM Cologne 2025, hvor de skal i aktion lørdag formiddag klokken 12:00.
paiN, derimod, misser chancen for at spille sig i slutspillet i LANXESS Arena.
IEM Cologne Stage 1
Den 23. til 25. juli.
Info:
-
Samtlige kampe bliver spillet som bedst-ud-af-tre.
-
For at gå videre fra IEM Colognes første stadie og slutte sig til topholdene i det andet, skal man vinde to kampe.
-
Hvis man derimod taber to kampe, er man ude af turneringen.
Stilling:
2-0 - Videre
-
GamerLegion
-
NIP
-
FaZe
-
FURIA
2-1 - Videre
-
Astralis
-
Liquid
-
HEROIC
-
3DMAX
1-2 - Ude
-
FlyQuest
-
Virtus.pro
-
TYLOO
-
paiN
0-2 - Ude
-
MIBR
-
Complexity
-
B8
-
BIG