
Stor optakt: Astralis jagter trofæ og hævn
Endnu engang mødes Astralis og TYLOO ved FISSURE Playground 1, denne gang i finalen.
Astralis har chancen for at vinde et stort LAN-trofæ for første gang siden slutningen af 2019.
Finaledagen i Beograd er sat, og danskerne står over for kinesisk modstand i form af TYLOO, der vandt det første opgør mellem de to hold i gruppespillet.
Kineserne, der har spillet med en stand-in i form af deres coach, har været ustoppelige under turneringen i Serbien, hvor de kun har tabt ét maå, til netop Astralis.
Finalen spilles søndag aften som et bedst-af-fem-opgør.
Vetoen
TYLOO starter med at vælge map og banner som altid Dust2, mens Astralis, ikke overraskende, fjerner Anubis.
Afhængigt af modstanderen vælger TYLOO enten Mirage eller Inferno. I gruppespillet mod Astralis valgte de Mirage, som de også vandt, og det bliver derfor sandsynligvis det første map i finalen.
Astralis’ første map pick bliver Nuke, hvor de har en perfekt 5-0-statistik under FISSURE-turneringen og har vundet otte af deres seneste ni kampe på mappet.
TYLOO’s andet map pick bliver Inferno, et map de to hold mødtes på tidligere i turneringen, hvor kineserne vandt komfortabelt 13-6.
Herefter kan Astralis vælge mellem Ancient og Train. Danskerne vil formentlig gå med Ancient, da det er et map, de trives på, og som TYLOO har haft problemer med fra tid til anden.
Det afgørende map, hvis finalen går hele distancen, bliver Train.
Dust2.dks forudsigelse af vetoen:
-
TYLOO banner Dust2
-
Astralis banner Anubis
-
TYLOO vælger Mirage
-
Astralis vælger Nuke
-
TYLOO vælger Inferno
-
Astralis vælger Ancient
-
Train er decider
Spiller for spiller
Astralis' spillere har leveret på et højt niveau indtil videre i FISSURE Playground 1, og det kan ses på statistikkerne.
Hos TYLOO har især JamYoung leveret en kæmpe præstation med en rating på 1.38 over ni maps.
AWP’eren Jee har kun spillet én kamp, men viste sit niveau i semifinalen, hvor han præsterede en rating på 1.30, og han er klar til at møde Astralis.
I den danske lejr er jabbi den mest stabile spiller med en rating på 1.24, mens device følger tæt efter med 1.22. Staehr, der har fået en ny rolle på holdet, er også godt med på 1.17 over 11 maps. stavn ligger lige efter med 1.16. Det vidner om et hold med stabilitet og høj bund, mens kineserne har haft JamYoung som den altoverskyggende stjerne, da de spillede fleste af deres kampe med deres coach.
Astralis
-
jabbi - 1.24 - (11 maps)
-
device - 1.22 (11 maps)
-
Staehr - 1.17 - (11 maps)
-
stavn - 1.16 - (11 maps)
-
HooXi - 0.98 - (11 maps)
TYLOO
-
JamYoung - 1.38 - (9 maps)
-
Jee - 1.30 - (2 maps)
-
Mercury - 1.11 - (9 maps)
-
Moseyuh - 1.02 - (9 maps)
-
Attacker - 1.02 - (9 maps)
Bookmakernes vurdering
*Odds er hentet kl. 8:45. Alle odds er reklamelinks | Min. 18 år, Regler og vilkår gælder, Spil ansvarligt, ROFUS.nu, StopSpillet.dk
Ifølge bookmakeren Marathonbet er Astralis favoritter til at løfte trofæet i Sava Center i Beograd. Danskerne giver 1.41 gange pengene igen, mens TYLOO står til odds 2.81.
TYLOO - Astralis