
dupreeh: "Jeg har fem majors - fuck alt det andet"
Denne artikel er del af en længere interview-serie med dupreeh foretaget af Dust2dk.
dupreehs titel som den mest vindende nogensinde blev overtaget af apEX i 2025, da franskmanden sikrede sig sit 33. trofæ i karrieren efter majoren i USA.
Særligt ét trofæ er verdens eneste femdobbelte major-vinder dog gået glip af, da IEM Cologne-trofæet mangler på CV'et.
"The one that got away"
Fem majors, én Grand Slam og 32 turneringer i alt har dupreeh vundet i sin karriere. Dust2dk spurgte dupreeh, om danskeren opnåede alt, han ville i sin karriere:
Ah, Cologne. Det er nok "the one that got away". Det er desværre op til flere gange. Det er jo den turnering, jeg faktisk bare mangler at vinde. Desværre.
dupreeh har nået slutspillet i IEM Cologne seks gange i sin karriere. Dengang hed turneringen dog ESL One Cologne og i 2014, 2015 og 2016 var det en Major. Første gang var med dignitas i 2014, hvor holdet blev slået ud af fnatic i semifinalen.
Semifinalen blev igen stoppestedet for dupreeh og co. i 2015 under TSM-banneret. Her var det ENVY der slog danskerne ud.
Under Astralis blev det først til et kvartfinale-exit efter to overtidsopgør mod Virtus.pro i 2016 og derefter tre semifinale exits i 2018, 2019 og 2021.
Det er jo, hvad det er. Jeg var helt sikker, at hvis jeg kunne vinde den, så kunne man sige, at jeg har vundet alt.
Men det er ikke noget, jeg går og tænker over, fordi jeg har fem majors, og det er det, folk tænker på. Fuck alt det andet, siger dupreeh med et smil på læben.