
Vitality og NAVI spiller sig videre til slutspillet
Natten til søndag blev de to sidste "3-1"-kampe på dag tre ved majoren i Austin afviklet. Her sejrede Vitality og NAVI, og de sikrede sig dermed samtidig begge en plads i slutspillet.
Vitality gjorde forholdsvis kort proces mod russiske Virtus.pro. ZywOo og co. vandt opgøret med to gange 13-6. Først på deres eget map, Train, og dernæst på Dust2.
På begge maps var det ellers meget lige ved pausen. På Train var Vitality blot foran med 7-5 ved pausen, mens det var helt lige inden pausen på Dust2.
ZywOo førte an i den sikre Vitality-sejr med 38 kills og en rating på 1,71. Alle Vitality-spillere havde grønne tal, med en rating over 1,0, mens samtlige Virtus.pro-spillere til gengæld var i minus med blodrøde tal. Der var ikke én eneste Virtus.pro-spiller, der bare kom over 0,90.
Drama til det sidste
Knap så overbevisende så det ud for NAVI, da de besejrede G2 lørdag nat. Det opgør blev spændende til det allersidste.
NAVI åbnede bedst med en smal 13-10-sejr på deres egen bane, Mirage. G2 havde dog ikke bare tænkt sig at give op, og de svarede prompte igen på Anubis, som de vandt med cifrene 13-9.
Opgøret blev afgjort på Inferno, efter en dramatisk afslutning med to gange overtid. NAVI sikrede sig til sidst serien og avancement til slutspillet med en 19-16-sejr på det tredje og afgørende map.
Både Vitality og NAVI er nu klar til slutspillet, som starter på torsdag, den 19. juni. De slutter sig til FaZe, der spillede sig videre tidligere på aftenen, lørdag, samt de to hold der gik 3-0 i den samlede stilling - Spirit og FURIA.
Virtus.pro og G2 får begge endnu en chance for ligeledes, at spille sig videre til slutspillet. De to mandskaber tager begge del i søndagens "2-2"-kampe, som er de tre allersidste gruppespilskampe ved majoren i Austin.
Swiss-stillingen i majorens tredje stadie:
3-0
-
Spirit
-
FURIA
3-1
-
NAVI
-
FaZe
-
Vitality
2-2
-
Virtus.pro
-
Legacy
-
The MongolZ
-
G2
-
paiN
-
MOUZ
1-3
-
Aurora
-
3DMAX
-
Lynn Vision
0-3
-
Nemiga
-
Liquid
Majorens tre sidste og afgørende gruppespilskampe spilles alle søndag. Her er det "vind eller forsvind" for de seks tilbageværende hold, og absolut sidste chance for at sikre en slutspilsplads.
Majorens helt store overraskelse, Legacy, skal op imod MOUZ. The MongolZ tager imod G2. Og til sidst tørner Virtus.pro og paiN sammen.
Dagens kampe ved majoren i Austin (søndag den 15. juni 2025):
-
17:00 -
Legacy vs.
MOUZ
-
19:30 -
The MongolZ vs.
G2
-
22:00 -
Virtus.pro vs.
paiN