Majorens første stadie har været en fiasko for NA.

Krisen kradser i Nordamerika

Første stadie af majoren blev hård kost for Nordamerika, hvor alle tre nordamerikanske hold blev elimineret.

Til en major på hjemmebane i USA, er der visse forventninger til holdene fra den nordamerikanske region. Indtil videre har ingen af de nordamerikanske hold dog levet op til hverken forventningerne eller forhåbningerne.

Da majoren startede tirsdag var der store forhåbninger til "hjemmeholdene" Complexity, NRG og Wildcard. Også selvom Complexity stillede til start uden norske hallzerk. I stedet spillede Complexity turneringen med junior som stand-in.

Ingen af de tre nordamerikanske hold, der var med fra begyndelsen da der blev taget hul på turneringens første stadie, levede dog op til forhåbningerne. Complexity røg ud torsdag, på tredjedagen. De gik samlet 1-3 efter et nederlag til kinesiske TYLOO i de to holds indbyrdes "1-2"-kamp.

Både NRG og Wildcard havde godt nok begge chancen for fredag, at spille sig videre til majorens andet stadie. Men de fejlede begge. br0s NRG røg ligesom Complexity ud til et kinesisk hold. br0 og holdkammeraterne tabte til Lynn Vision.

Dermed endte NRG 2-3 i den samlede stilling, og det samme blev tilfældet for WIldcard, der fredag blev sendt ud af majoren med et samlet 0-2nederlag til brasilianske Legacy.

Faktaboks

Swiss-stillingen ved majorens første stadie:

3-0

  • HEROIC

  • B8

3-1

  • Danmark OG

  • BetBoom

  • Nemiga

3-2

  • Lynn Vision

  • Brasilien Legacy

2-2

  • TYLOO

  • Australien FlyQuest

2-3

  • USA NRG

  • Verden Wildcard

1-3

  • USA Complexity

  • Brasilien Imperial

  • Chinggis Warriors

0-3

  • Sverige Metizport

  • Brasilien Fluxo

Med Complexity, NRG og Wildcard ude af majoren, er der nu kun to hold tilbage ved majoren fra den nordamerikanske region: M80 og Liquid. Samt selvfølgelig FaZes amerikanske stjernespiller, EliGE.

M80 træder ind i turneringen når andet stadie starter lørdag den 7. juni. EliGE og FaZe er ligeledes med, når andet stadie skydes i gang. Liquid træder til gengæld først ind i turneringen i tredje stadie.

Presset på de resterende nordamerikanere er nu ekstra stort, efter de tre nordamerikanske hold røg ud under første stadie. Især de resterende nordamerikanske spillere skal ud og levere. Og de skal levere væsentlig bedre end det, som spillerne hos de nordamerikanske hold hidtil har leveret.

Ser man bort fra de fire Metizport-spillere, der alle er i bunden af statistikkerne i første stadie, så er hele fire Complexity-spillere blandt de hidtil 20 dårligste spillere. NRG har tre spillere, heriblandt danske br0, blandt de hidtil dårligste spillere. Wildcard har en enkelt spiller blandt de hidtil 20 dårligste.

Faktaboks

Disse spillere fra de nordamerikanske hold i majorens første stadie, har indtil videre klaret sig dårligst ved majoren:

USA Complexity (1-3 - ude)

  • USA nicx (0,77)

  • JT (0,80)

  • USA Cxzi (0,87)

  • USA junior (0,89)

USA NRG (2-3 - ude)

  • USA nitr0 (0,80)

  • Danmark br0 (0,84)

  • USA oSee (0,93)

Verden Wildcard (2-3 - ude)

  • Canada stanislaw (0,84)

De resterende spillere hos de tre hold endte alle med en rating på 0,95 eller derover.

Grim fra Complexity endte turneringen på en 0,95-rating. Jeorge og HexT fra NRG endte med en rating på henholdsvis 0,98 og 1,10.

Til sidst er der de fire resterende Wildcard-spillere, der endte som følger: Sonic (1,04), JBa (1,04), susp (1,07) og phzy (1,11).

Nu er det altså op til M80, Liquid og EliGE og co., at vende skuden for nordamerikansk CS.

#1(Med 2 svar)
7. juni 2025 kl. 00:07
Udknud
Stage 2 holdene fordeler sig sådan her:
9 EU
5 AM
2 AS

Antal hold fra hver region som går videre vil sammen med de 8 hold der starter i stage 3 afgøre antal direkte major invites til Starladder major.

I stage 3 har vi allerede 6 EU hold (og 1 AS og 1 AM)

Til den her major var der 10 direkte EU invites, så for at holde det antal skal 4 EU hold gå videre fra stage 2 til 3.
Det virker ret sandsynligt når man kigger ned over listen at mindst 4 ud af 8 hold vil være fra EU.
Der er endda begrundet håb om flere tænker jeg, måske 5 eller 6.

Hvis der f.eks. går 5 EU hold videre ud af 8, så får altså EU 11 direkte spots ved næste major.
Og.. antal pladser fra MRQ til stage 3 fra EU vil forblive 6, så EU ville i så fald få 17 pladser i alt.

Antal MRQ pladser til stage 3 er faste lige meget hvad: 6 EU, 6 AM og 4 AS
#2(Med 1 svar)
7. juni 2025 kl. 00:26
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
vi mistede også et par pladser sidst, så det mangler da også bare :)
#3(Med 0 svar)
7. juni 2025 kl. 00:49
Udknud
Enig, der har satme været nogle billige direkte pladser til de andre regioner.
Vi burde klart have haft 11 direkte spots denne gang.. hvis du forstår 😉
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.