
Deltag i fantasy-ligaen for majorens andet stadie
Majoren i Austin er kommet godt fra land.
Det første stadie begynder at nå til vejs ende, og derfor er det allerede nu muligt at lave et hold for det andet stadie i Dust2.dk's fantasy-liga.
Ligesom i den første turnering kommer vi til at have et badge på højkant til personen, der kan sammensætte det bedste hold, så man kan flexe i kommentarsporet.
Du kan købe spillere for 1.000.000 imaginære dollars. Med dem skal du sammensætte et hold af de fem spillere fra holdene i stadiet, du tror vil skrabe flest point sammen.
Spillerne får point for at opnå en høj rating, vinde kampe og aktivere deres roller og boosters. De kan samtidig give minuspoint, hvis de spiller dårligt eller ikke lever op til deres rollekrav.
Prisen for hver spiller afhænger af deres rating i officielle kampe over den seneste periode. Du har indtil kampstart på tirsdag til at sætte dit hold.