Søger du hold til næste sæson?
10D : 14T : 17M : 27S
Den unge brasilianer, skullz, forlader Liquid for at vendte tilbage til hjemlandet.

Officielt: FURIA henter brasilianer fra Liquid

Så skete det endeligt. FURIA henter skullz fra Liquid.

Efter flere dages rygter, så er den god nok. FURIA skriver under med den unge brasilianer fra Liquid, skullz.

Det annoncerede FURIA på det sociale medie X, i en video, hvori der annonceres flere detaljer om holdet.

Så er det slut med det kedelige vejr og Stroopwafels i Holland for skullz, og tilbage til varmen og en verden af farverige parader, da den unge brasilianer forlader den amerikanske organisation, der har base i Holland.

skullz blev angiveligt købt for en sum af knap 4.200.000 danske kroner fra paiN til Liquid for knap syv måneder siden. Nu er tiden ovre, efter flere skuffende præstationer og en mislykket kvalifikation til majoren i København.

FURIA-rokade

Udover at de har hentet skullz til mandskabet, er der sket forandringer organisationsstrukturen på mandskabet.

Først og fremmest forlader Guerri sin stilling som coach, men han bliver i organisationen og indtager rollen som "Head of Esports". Ind træder den tidligere assistenttræner, sidde, som nu bliver holdets officielle coach.

Dernæst styrker de også deres hold med international ekspertise, idet siddes assistent bliver innersh1ne fra Rusland, og endelig den amerikanske analytiker Lucid.

Begge har en fælles baggrund fra FaZe, hvor de begge har fungeret som analytikere. innersh1ne har desuden erfaring som coach for prominente russiske hold som Aurora og BetBoom.

Den 17. juli bliver Esports World Cup den første turnering på den anden side af sommerpausen, som FURIA deltager i, og vi sender turneringen på vores Twitch-kanal, Dust2tv.

FURIA består af:

  • Brasilien KSCERATO

  • Brasilien FalleN

  • Brasilien chelo

  • Brasilien yuurih

  • Brasilien skullz
    --

  • Brasilien sidde (Coach)

  • innersh1ne (Assistenttræner)

  • USA Lucid (Assistenttræner)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.