Søger du hold til næste sæson?
01D : 19T : 51M : 52S
salazar stiller op for Danmark, når de spiller om kvalifikation til "VM" i CS2.

salazar: "Stolt over at repræsentere Danmark og de filippinske rødder"

For salazar betyder det enormt meget at spille for sit hjemland, men også vise det filippinske flag frem. Det er nu endnu mere specielt, når han skal spille om at kvalificere sig til "VM" i Counter-Strike.

salazar, som til dagligt spiller for Gaimin Gladiators skal repræsentere Danmark i kvalifikationsturneringen til "VM" i Counter-Strike, men han har også en filippinsk baggrund, der gør ham utrolig stolt.

I første omgang sikrede Gaimin Gladiators retten til at repræsentere Danmark ved "VM" i CS, da de vandt over rivalerne fra Sashi i den danske kvalifikation til IESF World Esports Championship 2024.

salazar er født og opvokset i Danmark. Nu skal han for første gang repræsentere Danmark i CS, hvilket gør ham stolt, fortæller han i et interview med Dust2.dk.

Det betyder selvfølgelig meget, at skulle ud og repræsentere det land man er født i. Det er lidt ligesom at spille for landsholdet i fodbold eller håndbold. Jeg er sikker på, at vi alle er meget stolte over at skulle spille 'landsholds CS' og repræsentere Danmark.

Holdet er placeret i en gruppe med stærke modstandere, og forventningerne er høje trods udfordringerne.

Når det kommer til stærkeste gruppemodstander, nævner han Slovakiet som en potentiel udfordring.

Vores forventning er at gøre vores bedste og selvfølgelig gå hele vejen. Vi kommer til at spille med stand-in, men er sikker på, at vi sagtens kan få det bedste ud af det.

Jeg tror det er svært at sige, hvem der er den stærkeste modstander, da alle er mix hold med gode spillere. Men vil nok sige Slovakiet, de har en core fra Sampi, samt STYKO fra Monte og matys fra fnatic, som er en virkelig god individuel spiller.

Efter en skuffende præstation i Mongoliet er motivationen høj for at kvalificere sig til endnu en LAN-turnering i udlandet.

Tror ikke det er nogen hemmelighed at resultatet i Mongoliet ikke var acceptabelt på nogen måde. Vi vil helt klart gøre alt, hvad vi kan, for at kvalificere os og vise, at vi stadig har, hvad der skal til for at spille med, hvor det er sjovt.

Har en masse support fra filippinske fans

Den skarpe seere har nok bidt mærke i, at salazar bærer et filippinsk flag på sin spillertrøje, hvilket afspejler hans tætte forhold til sine rødder.

Den unge AWP'er har tidligere i et interview med RushB Media åbnet op om sin filippinske baggrund.

Jeg er meget familieorienteret, hvor min mors side er fra Filippinerne. Så det betyder en hel del for mig at sørge for, at det filippinske flag også kommer ud i verden. Især inden for CS, hvor jeg også allerede har kunne mærke en masse support fra diverse Facebook-grupper fra Filippinerne, efter vores kvalifikation til majoren.

Når det kommer til det hypotetiske spørgsmål om, hvilket land han ville vælge at repræsentere ved et verdensmesterskab, Danmark eller Filippinerne, forbliver salazar diplomatisk og undlader at vælge mellem sine to elskede nationer.

salazar og Danmark er klar til at kæmpe for at sikre sig en plads ved verdensmesterskabet i Counter-Strike og gøre både Danmark og Filippinerne stolte.

Den første kamp for Danmark bliver mod Kosovo, lørdag klokken 12, hvor kvalifikationsturneringen skydes i gang. Derudover spiller de to kampe ekstra senere på lørdagen.

Danmark stiller således op til VM-kvalifikationen:

  • Danmark Patti

  • Danmark Nodios

  • Danmark salazar

  • Danmark Queenix

  • Danmark Griller (Stand-in)

  • Danmark casle (Coach)
    --

  • Danmark kraghen (Ferie)

#1(Med 0 svar)
6. juli 2024 kl. 00:48
3k2
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
(Ferie) er sku en nice status at have på et lineup!
#2(Med 1 svar)
7. juli 2024 kl. 09:22
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Virker det ikke lidt mærkeligt at planlægge ferie op til denne tunering? Har man ikke vidst det et godt stykke tid
#3(Med 0 svar)
7. juli 2024 kl. 11:07
Nazary95
Det er ikke mærkeligt, nej. Kvalifikationsturneringen spilles midt i spillerpausen og kraghen havde vidst allerede bestilt ferien inden, de kvalificerede sig til denne turnering i maj.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.