Søger du hold til næste sæson?
10D : 13T : 48M : 41S

tOPZ bruger nederlaget som motiviation

tOPZ sidder tilbage med blandede følelser efter Sashi-kampen.

Lige efter den tabte finale til Sashi havde Dust2.dk en kort snak med tOPZ fra Copenhagen Wolves.

Det var en naturligt skuffet Wolves-spiller, men tOPZ tager det positive med videre fra kampen og bruger som motivation.

Jeg sidder tilbage med en ambivalent følelse. Det er selvfølgelig altid træls at tabe. Samtidig føler jeg dog, at vi viser i Sashi-kampen, at vi sagtens kan være med både taktisk men også individuelt, hvilket giver motivation til at lære af denne oplevelse og komme stærkere tilbage.

Der var ikke noget specifikt, der gjorde, at Wolves-mandskabet tabte til Sashi.

Da Dust2.dk spurgte tOPZ, fortæller den unge rifler nemlig, at det var flere forskellige faktorer; blandt andet at Sashi er gode til at nytte hullerne i modstanderens spil.

Jeg synes, der er flere faktorer, der gør, vi taber i dag. Først og fremmest er Sashi længder foran os på mange parametre, men det, der skinner igennem, er, at de udnytter de huller, som er i vores spil. Det er blandt andet rotationer og individuelle fejl.

Sidder du med en følelse af, at I kunne have gjort noget anderledes?

Ja, jeg sidder med en følelse af, at vi kunne have gjort noget anderledes. Der er altid beslutninger og øjeblikke i kampen, som man efterfølgende reflekterer over og tænker, at de kunne være håndteret bedre. Det kan være taktiske valg, individuelle beslutninger eller små justeringer, der kunne have ændret udfaldet. Vi vil helt sikkert analysere kampen grundigt og lære af vores fejl for at forbedre os fremover.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.