
MistR om titel: "Det har været vores mål gennem hele sæsonen"
Ligesom i de to seneste sæsoner endte denne sæson med en titel til Sashi, efter MistR og kompagni slog Wolves med 2-0 i dagens finale.
Umiddelbart lige efter finalen fangede Dust2.dk den bedste Sashi-spiller på dagen, MistR. Den tidligere Astralis-spiller sad selvfølgelig med en god følelse.
Det føles godt. Det har været vores mål gennem hele sæsonen, og nu er det rart, at trofæet er vores.
Sashi-mandskabet vandt ikke helt problemfrit, da det på første map godt kunne ligne en Wolves-sejr.
I sidste ende løb Sashi som bekendt med mappet, men det blev lidt tættere end forventet.
Det blev tættere end forventet. De picker Nuke, som vi selv havde tænkt os, så da vi får lov til at starte CT og vinder pistolen, har vi følelsen af, at vi vil køre dem over. Men de spillede godt og udnyttede de fejl, vi lavede, men da vi kom T, fik vi godt styr på dem.
Med sejren har Sashi skrevet historie ved at blive den første organisation til at vinde ligaen tre gange i streg. Hvordan føles det at være en del af?
Det føles selvfølgelig godt, og vi er alle glade for at kunne bidrage til at Sashi kunne få denne titel. Det er også godt, at IceBerg endelig kunne tage sig sammen og vinde POWER Ligaen.
























