kiR (tv.) og alexsomfan (i midten) har til sammen vundet POWER Ligaen ni gange. kroK har endnu til gode at løfte pokalen.

kroK inden semifinalen: "På en god dag kan alt ske"

Astralis Talent-spilleren kroK er klar til slutspillet, hvor en hård modstander i form af Sashi venter.

Dust2.dk fik et par ord fra kroK, inden slutspillet skal afgøres onsdag aften, hvor kampen om POWER Ligaens 26. sæsonen skal afgøres.

Astralis Talent startede sæsonen ud fejlfri med fire ud af fire sejre.

Den 1. maj annoncerer Astralis, at topZ og JBOEN er færdige på talentholdet, mens sSen og suma tager en plads på holdkortet.

Herfra var der en omstillingsperiode for det unge mandskab, som tabte de næste fire kampe i POWER Ligaen, og lignede et hold, som ikke skulle med til slutspillet.

Nederlagsstimen fik talenterne fra Astralis vendt om på, da de vandt et par kampe i ligaen, og på sidste spilledag fik de sikrede sig nok point til at komme med i slutspillet, da de var indbyrdes bedre end XI.

Vi var ikke bange for at misse slutspillet. Vi har spillet mange kampe igennem sæsonen, hvor vi sidder med en følelse af, at vi burde have vundet kampen, og vi i sidste ende nok mere tabte til os selv end dem.

Så til sidste spillerunde, hvor vi skulle slå XI for at komme i slutspil, sad vi mere med en følelse af, vi selv kunne afgøre det, og der ikke var mere plads til at tabe til os selv.

Det er tidligere blevet slået fast, at Astralis Talent er et langtidssigtet projekt. Havde det været tilfredsstillende at sidde slutspillet over denne sæson og vende stærkt tilbage efter ferien?

Nej, selvom vi ikke har haft særlig lang tid med de nye unge gutter, så føler vi stadig, vi burde ligge til slutspillet.

I semifinalen møder Astralis-mandskabet storfavoritterne fra Sashi, som for alvor har fået bidt sig fast i den danske scene og småt træder ind på den store internationale scene, efter flere positive præstationer.

Selv med de store forventninger til Sashi-mandskabet, er det ikke noget der for alvor skræmmer, kroK. Med et par nederlag i POWER Ligaen og et tæt opgør mod Astralis Talent, så føler, kroK, at alt kan ske i CS2.

Vi ser dem stadig som favoritter til at vinde det hele, men efter vi spillede en så tæt kamp imod dem tidligere, så har vi stadig en følelse af, vi kan gå ind og overraske. Hvis vi har en god dag, kan alt ske.

Hvad taler for jer i en kamp mod Sashi?

De har nok ikke haft lige så meget fokus på de her kampe, da de har lige været til et stort LAN i Abu Dhabi og har nok lagt de fleste timer i forberedelse til det event og ikke så meget til os. Men også den nuværende form for CS, der bliver spillet, der kan alle hold slå alle, så på en god dag, kan alt ske.

Til slut. Løfter I trofæet?

Ja

Astralis og Sashi mødes onsdag aften klokken 17:00. Astralis Talent stiller med:

  • Danmark kroK

  • Danmark sSen

  • Danmark suma

  • Danmark ANSG1

  • Danmark kiR

  • Danmark alexsomfan (Coach)

Kampen vises live på Dust2tv:

Sashi
2 - 0
Astralis Talent
Alle maps
Sashi K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 38 - 24 +14 96.7 85.7% 1.64
Danmark Oliver 'IceBerg' Berg 41 - 30 +11 93.2 81.0% 1.45
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 34 - 28 +6 93.1 73.8% 1.29
Danmark Philip 'Lucky' Ewald 26 - 21 +5 61.6 81.0% 0.98
Danmark Oliver 'kwezz' Rasmussen 22 - 23 -1 58.4 73.8% 0.92
Astralis Talent K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Andreas 'kiR' Kirstein 33 - 30 +3 98.0 71.4% 1.29
Danmark Richart 'ANSG1' Saleela Nielsen 25 - 30 -5 66.5 71.4% 0.99
Danmark Simon 'sSen' Solnæs Iversen 24 - 31 -7 60.9 71.4% 0.85
Danmark Elliot 'suma' Nissen-Jørgensen 23 - 35 -12 54.9 61.9% 0.70
Danmark Emil 'kroK' Wiedemann 21 - 35 -14 59.3 66.7% 0.65
#1(Med 0 svar)
12. juni 2024 kl. 13:44
alexsomfan
Astralis
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.