
Sashi-kaptajn forventer en sejr i slutspillet
Sådan lyder det fra Sashi's ingame leader, IceBerg, i et interview med Dust2.dk.
Hvis Sashi vinder POWER Ligaens sæson 26, så vil de være det første hold til at vinde tre sæsoner i streg.
IceBerg medgiver, at Sashi er storfavoritter til gå hele vejen og vinde denne sæson af POWER Ligaen.
Det er klart, at vi niveaumæssigt ligger et godt stykke over de andre hold i POWER Ligaen, hvilket reflekterer sig fint på verdensranglisten, i og med at vi pt. ligger nummer 30. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke kan have et dårligt map eller en dårlig kamp mod et af de resterende POWER Liga-hold.
Vi forventer en sejr ved denne sæsons POWER Liga-finaler.
Der er ikke et af de tre andre hold i slutspillet, som lederen fra Sashi frygter mere end de andre. Deruodver kan IceBerg afsløre, at Sashi ikke deltager i POWER Ligaen fra næste sæson, da de har valgt at prioritere andre turneringer.
Det er nogle gode hold med nogle dygtige spillere, der deltager, så det er svært at udpege et specifikt hold, der skulle være en større konkurrent end de andre.
Kan vi forvente at se jer på deltagerlisten i den næste sæson?
På trods af en fed sæson står den ikke på endnu en sæson i POWER Ligaen for vores vedkommende. Med en travl kalender i vintersæsonen, er vi nødt til at prioritere vores andre turneringer og kvalifikationer, og vi synes ikke at Ligaen skal lide under, at vi ikke har tilstrækkelig tid til at prioritere den ordentligt.
Sashi starter slutspillet ud mod Astralis Talent den 12. juni klokken 17:00.
Sashi Esport er:
-
IceBerg -
Cabbi -
MistR -
Lucky -
kwezz -
HUNDEN (Coach)
























