KRIMZ og fnatic er en af holdene i Last Chance-turneringen.

Sådan fungerer Last Chance-turneringen

Dagen efter RMR B-turneringen er ovre, begynder Last Chance-turneringen.

Major-drømme bliver enten opfyldt eller knust i øjeblikket til RMR-turneringen i Rumænien, hvor de europæiske hold spiller om de eftertragtede pladser til majoren i København.

Selvom RMR A-turneringen blev færdigspillet lørdag aften, er håbet ikke slukket for alle hold, der ikke gik videre, helt endnu.

De tre hold, der tabte i 2-2-kampen, har nemlig en sidste chance for at kvalificere sig gennem Last Chance-turneringen, der finder sted dagen efter, at RMR B-turneringen er færdigspillet.

Her skal de seks hold, der tabte i 2-2-kampen, spilles om en sidste plads videre til majoren.

Alle seks mandskaber bliver seedet, hvorefter der bliver spillet single elimination med bedst-ud-af-tre-kampe hele vejen. For gå hele vejen videre og booke en plads til majoren, skal man vinde to eller tre kampe i streg, alt efter hvordan man er seedet.

Det højeste seed af vinderne i det første opgør, ryger nemlig direkte videre til finale-opgøret, mens de to andre mandskaber krydser klinger sammen inden da.

Indtil videre er de første tre af i alt seks hold bekræftet.

BetBoom, 9 Pandas og fnatic er de tre hold, der tabte i 2-2-kampene i RMR A-turneringen, mens de resterende tre hold bliver fundet i løbet af næste uge i B-turneringen.

Du kan se brackets her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.