Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 08T : 04M : 18S
EPICENTER: Moskva

Dansk hold er på deltagerlisten i skandale-turnering

En udsat turnering på russisk jord skaber negative overskrifter.

Det er konsekvensen for RCL 2024: Advanced League, efter den ukrainske side Players, lavede en efterforskning af turneringsarrangørerne.

I torsdags offentliggjorde det ukrainske site Players en undersøgelse af turneringen RCL: Advanced League, hvor flere europæiske hold skulle deltage.

Efterforskning afslørede, at turneringen blev organiseret af det russiske esportsforbund, en statslig organisation med direkte forbindelser til den russiske ledelse. Blandt andet har lederen for forbundet tidligere støttet, at russiske spillere skulle danne specielle regimente i den russiske militær.

Turneringen var sat til at blive spillet søndag, men turneringen er blevet udsat til en ukendt dato, da flere af holdene begyndte at trække sig fra turneringen, som følge af efterforskningen.

Astralis Talent var i første omgang på deltagerlisten ved RCL 2024: Advanced League, som er en online turnering, hvor top fire-holdene vil kvalificere sig til en LAN-turnering i Moskva. Astralis valgte tidligt i processen at trække sig fra turneringen.

Der er stadigvæk et dansk hold på deltagerlisten og det er Espionage. Espionage som seneste har spillet med i kvalifikationen til IEM Chengdu.

Det medførte en del debat på det sociale medie X, da Players udgav deres artikel om turneringarrangørerne.

zEVES, manager for Metizport, kritiserer holdene for at have accepteret invitationen fra starten. Han meddeler også, at Metizport direkte afslog deres invitation.

Her er deltagerlisten for RCL 2024: Advanced League

  • Danmark Espionage

  • 500

  • GUN5 Esports

  • Nexus Gaming

  • Team Space

  • ex-Anonymo Esports

  • Nemiga Gaming

  • Insilio

  • VP.Prodigy

  • ARCRED

#1(Med 0 svar)
11. februar 2024 kl. 13:14
DOMINA7HOR
Er eventen, både online og LAN-delen, ikke blevet aflyst, efter flere hold, heriblandt, Astralis Talent, ENCE Academy, BIG Academy, Permitta, Alliance, 9INE og MOUZ NXT har trukket sig?

Det er i hvert fald sådan jeg har forstået det.
#2(Med 0 svar)
11. februar 2024 kl. 13:20
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
who caresss.. Smut ud og spil noget cs eller lad være.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.