
ESL vil fortsætte med CS:GO indtil videre
Valve har annonceret, at udgivelsen af CS2 vil ske denne sommer, men indtil videre er der ikke sat dato på.
Det efterlader usikkerhed og spørgsmål hos turneringsarrangører, spillere og fans, der ikke ved, hvornår der skal konkurreres i det nye spil.
Marc Winther, der er chef for Counter-Strike i ESL, løftede i et svar på Twitter sløret for, at "CS:GO vil være det spillede spil indtil videre".
I samme opslag peger han på, at CS2 i skrivende stund ikke har noget officiel udgivelsesdato, men han skriver også, at de vil kommunikere omkring skiftet til CS2 så snart, det er muligt for dem.
IEM Cologne er ikke engang en måned væk, og BLAST Fall Groups starter om blot to ugers tid. Her antages det naturligvis, at der skal spilles CS:GO.
Dust2.us skriver, at ESL og BLAST 'sandsynligvis være nødt til' at fortsætte med CS:GO indtil CS2 er tilgængeligt for alle - også amatører.
Du kan se Twitter-opslaget, der er nævnt i artiklen, herunder:



















