Selvom NertZ har varme følelser for sin landsmand, så mener han ikke, at skiftet vil være en god idé.

ENCE-stjerne kommenterer på dupreeh-rygte

Snappis holdkammerat synes ikke, det vil give nogen mening at skifte dupreeh ud lige nu.

Mandag kunne mediet BLIX.gg berette, at dupreeh var på vej ud af Vitality, mens flameZ var udset som erstatning for den 30-årige dansker.

Men det skifte giver ingen mening.

I hvert fald ikke hvis man spørger ENCE-stjernen NertZ, der på Twitter kommenterer på rygtet. Her fremhæver han blandt andet danskerens indflydelse på og udenfor serveren.

Jeg så rygterne om dupreeh, og for mig giver det ikke mening.
[...]
Når jeg ser Vitality, er han nøglefaktoren i holdet, måden, hvordan han går først og tager plads, og hans personlighed fra seernes synspunkt har enorm indflydelse.

dupreeh har i godt halvandet år tørnet ud for Vitality, men det er ifølge BLIX.gg slut nu efter halvandet år, hvor det blandt andet er blevet til majorsejr samt triumf i ESL Pro League og IEM Rio.

NertZ slutter desuden tweetet af med at slå fast, at selvom han intet ondt har at sige om sin landsmand, flameZ, så mener han ikke, at ændringen vil være en god idé for Vitality.

Med al den store kærlighed, jeg har til flameZ, synes jeg ikke, det er en god idé, og hvis Vitality laver denne forandring, forstår jeg ikke CS længere, slutter NertZ.

#1(Med 2 svar)
19. juni 2023 kl. 17:24
Unlucky-Luke
100% enig...
Hvis han skulle stoppe og det skulle give mening skal det være fordi han selv ønsker det..
Han er trods alt blevet far og en pro spiller er jo aldrig hjemme..
Så skulle det da lige være i Astralis ;) haha
#2(Med 1 svar)
20. juni 2023 kl. 02:56
Mads_Miskat
Med tanke på han stadig har noget af sin kontrakt tilbage i Vitality, så tænker jeg heller ikke de bænker ham og erstatter ham bare for at lade ham sidde og trille tommelfingre ( så god er FlameZ ikke at det retfærddiggøre 2 spiller lønninger ), havde han ikke snakket om måske at skifte over til en coach rolle på et tidspunkt?

Det er det perfekte tidspunkt for ham at stoppe, han er den spiller som har vundet flest turneringer, deltaget i flest majors, vundet flest majors og vundet flest penge samlet set. Han slutter CS:GO som den ukronede vinder, han har familien at tænke på som du selv nævner, måske Astralis, måske noget tid hvor han bare er sammen med familien.
#4(Med 0 svar)
21. juni 2023 kl. 17:04
Unlucky-Luke
ja det ville give god mening for ham at stoppe nu selv om jeg ikke håber det.
Astralis var mere en joke, men tja....
forstil dig lige et "nyt astralis" med glave, xyp, magisk, dupreeh, device og zonic der lige tog en major i cs2 ... xD
Det ville være den vildeste historie nogen sinde.... haha xD
#3(Med 0 svar)
20. juni 2023 kl. 03:40
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Fuldstændig enig med NertZ her. Nu kan det selvfølgelig også have været dupreehs egen beslutning, at slutte på toppen af CS:GO og træde tilbage, og måske overgå til en anden rolle, men det ville alligevel overraske.

Han er og har været en vital brik på dette hold, både på og udenfor serveren. Og han er stærkt undervurderet, synes jeg. Men ak ja, lad os se hvor det bærer henad. En legende uanset hvad.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.