
Sådan fordeles præmiepengene for sæsonen
Lørdag blev den 23. sæson af POWER Ligaen afgjort, da Astralis Talent løb med guldet i Red Bull Gaming Sphere efter finalesejr over Atlantic.
Dermed er punktum for sæsonen sat, og tiden er kommet til at tage et kig på fordelingen af de 118.000 kroner i præmiepenge, som deles ud til både POWER Ligaen og divisionerne.
Starter vi med Astralis Talent, så kan de foruden trofæet tage 65.000 kroner med hjem, mens Atlantic qua deres andenplads er 10.000 kroner rigere.
Sashi og MASONIC, der begge røg ud i semifinalerne, må tage til takke med 2.500 kroner hver.
I næste sæson af POWER Ligaen får vi Flames Ascent-mandskabet at se, efter de vandt 1. division. Sejren i divisionen indbringer dem desuden 5.000 kroner.
Længere nede i rækkerne er Catchii og Kronjyllands Main hver blevet 3.500 kroner rigere, efter de vandt henholdsvis 2. division A og B, mens der til vinderne af de fire 3. divisioner er 3.000 kroner til hver.
I 4. division får hver af de fire vindere 2.500 kroner, mens vinderne af 5. division A og B kan tage 2.000 kroner med hjem.
Herunder kan du se et samlet overblik over præmiefordelingen i alle divisionerne.
POWER Ligaen
-
Nummer 1: Astralis Talent - 65.000 kr.
-
Nummer 2: Atlantic - 10.000 kr.
-
Nummer 3-4: Sashi - 2.500 kr.
-
Nummer 3-4: MASONIC - 2.500 kr.
1. Division
-
Nummer 1: Flames Ascent - 5.000 kr.
2. Division
-
Nummer 1 i A: Catchii - 3.500 kr.
-
Nummer 1 i B: Kronjyllands Main - 3.500 kr.
3. Division
-
Nummer 1 i A: Floki Ragnarok - 3.000 kr.
-
Nummer 1 i B: Whois - 3.000 kr.
-
Nummer 1 i C: MultiHunters - 3.000 kr.
-
Nummer 1 i D: Future Gaming- 3.000 kr.
4. Division
-
Nummer 1 i A: HDE.Silkeborg - 2.500 kr.
-
Nummer 1 i B: Vendetta Gaming - 2.500 kr.
-
Nummer 1 i C: Espergærde Esport Main - 2.500 kr.
-
Nummer 1 i D: Floki Hellheim - 2.500 kr.
5. Division
-
Nummer 1 i A: Ducator eSports - 2.000 kr.
-
Nummer 1 i B: WEGIZ - Esport - 2.000 kr.
Den næste sæson af POWER Ligaen sættes i gang til september.




















