
Astralis Talent vinder POWER Ligaen back-to-back
ASTRALIS TALENT ER MESTRE AF POWER LIGAEN. IGEN.
Det står nu klart, efter Astralis Talent formåede at slå Atlantic på et nervepirrende trejde map i finalen i den 23. sæson af POWER Ligaen.
Efter første map lignede det en stensikker Astralis Talent-sejr, da Patti og kompagni gennembankede Atlantic på Ancient, som var valgt af de undertippede.
Atlantic-mandskabet havde dog andre planer, da de meget dominerende løb med Astralis Talents map, Inferno, hvorfor det hele skulle afgøres på Mirage.
Her fortsatte Atlantic den flotte form, da de meget suverænt gik til pause foran 10-5. Det lignede hele vejen igennem en Atlantic-sejr, men Astralis Talent kom igen og vandt i dobbeltovertid.
Astralis Talent er dermed mestre af den 23. sæson af POWER Ligaen og derfor knap 65.000 kroner rigere.
Plads- og præmiefordeling i den 23. sæson af POWER Ligaen:
-
1.
Astralis Talent - 65.000 kroner
-
2.
Atlantic - 10.000
-
3.-4.
Sashi - 2.500
-
3.-4.
MASONIC - 2.500
-
5.
Exzentriq United
-
6.
Brøndby Esport
-
7.
CEPTER BITSKINS
-
8.
Prosapia