
flameZ spår regali en meget lang karriere
1,15 rating.
Det er tallene, som den tidligere Copenhagen Flames-spiller har leveret som stand-in for OG til IEM Dallas indtil videre.
For OG-mandskabet er det blevet til to ud af tre sejre i turneringen, da FURIA og 9z blev besejret af nikos tropper, mens kun HooXi og resten af G2 fik bod på dem.
Den 20-årige AWP'er har i høj grad imponeret sine holdkammerater, da blandt andet flameZ roser rumæneren til skyerne i et interview med HLTV.
Han (regali, red.) er en solid holdkammerat, og han forstår utility virkelig godt. Jeg synes, han har et meget stort potentiale. Det er bare hans første LAN, første kamp, jetlag fra at flyve til Amerika. Det er måske lidt hårdt for ham, men han har helt sikkert, hvad det kræver. Kommunikationen, hans utility, hans individuelle niveau, og hvordan han skyder. Han er super stærk, udtaler flameZ til HLTV og tilføjer:
Han ved, hvordan man skal skyde, og hvis du også er en god holdkammerat, og det er dit første tier ét event, ppssshh... Jeg tror han får en meget lang karriere.
OG stiller med følgende holdkort ved IEM Dallas:
-
niko
-
regali
-
flameZ
-
F1KU
-
NEOFRAG
-- -
ruggah (Coach)
Onsdag aften støder OG sammen med MOUZ om en plads i slutspillet .