Falcons smadrer Floki i revanchekamp

Falcons var flyvende i aftenens opgør, hvor de tog en overbevisende sejr.

Der er nu kun én uge tilbage før POWER Ligaens 1. division afgøres, og vi får svar på, hvilket hold, der rykker direkte op.

Et bud er Falcons, der haler ind på Flames Ascent, som i øjeblikket indtager førstepladsen i divisionen.

Falcons sikrede tirsdag tre point og fik samtidig revanche for Gamebox, da de mødte Floki Esport. Floki slog dem med 16-14 til LAN-turneringen, men i denne omgang fik de ikke et ben til jorden, da Falcons nedlagde Floki med intet mindre end 16-2.

vesteR og co. ligger nu blot tre point under Flames Ascent, og kan overhale Flames-mandskabet allerede i morgen, når de har to kampe på programmet.

Mens Falcons kan være godt tilfredse med aftenens præstation, ser det noget hårdere ud for SERA SponsorWorld, der nu er havnet i farezonen for relegation.

SERA SponsorWorld tabte en tæt kamp til Maknitude med cifrene 14-16 og dernæst et overtidsopgør mod XI SponsorWorld, som tog sejren 22-20.

Efter dagens kampe i 1. division sniger Maknitude sig desuden op på en sjetteplads lige under Sashi Academy.

Du finder stillingen og dagens resultater i POWER Ligaens 1. division herunder.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.