
Førstepladsen i sigte
Der er uhyre tæt kamp om direkte oprykning til POWER Ligaen denne sæson.
Foreløbig ligger ex-Flames Ascent i spidsen af 1. division med seks point ned til Falcons, der dog har spillet to kampe færre. Og netop Falcons-mandskabet kan tage et vigtigt skridt allerede tirsdag aften.
Her skal NoProblemGuy og co. nemlig i ilden klokken 18:00, hvor Floki Esport venter. De to hold mødtes to gange til Gamebox i weekenden.
Først tog Falcons sejren i Gamebox Invitational-kvalifikationen, inden de igen stod overfor hinanden i Open-turneringen, hvor det var Floki, der trak det længste strå med en 16-14-sejr.
Skulle Falcons snuppe sejren vil de lægge pres på ex-Flames Ascent forud for de kommende kampe, og allerede onsdag kan Falcons i så fald snuppe førstepladsen for en stund, når de har yderligere to opgør på programmet.
Dagen byder desuden på kampe med Maknitude, der slås for overlevelse samt opgøret mellem Astralis Talent og CEPTER BITSKINS, hvor CEPTER-mandskabet er tvunget til at vinde, hvis de skal have en chance for at komme med i slutspillet.
Tirsdag er der følgende kampe på programmet:
18:00 - Falcons vs.
Floki Esport (1. division)
19:00 - Maknitude vs.
SERA SponsorWorld (1. division)
20:00 - Maknitude vs.
Sashi Academy (1. division)
21:00 - Astralis Talent vs.
CEPTER BITSKINS (POWER Ligaen)
22:00 - Floki Ragnarok vs.
Golden Future (3. Division A)